fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger.
Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .»
Den Karakteristik angiver slaaende
