maatte befindes at være liden eller at burde og uden Vanskelighed at kunne modtage Undervisning i det norske Sprog,“ da være det mig tilladt allerærbödigst at bemærke: „Fordi“ at den lappiske Befolkning er liden eller ikke liden, af den Aarsag kan ingen menneskelig Autoritet fritage den ansatte Præst fra den Forpligtelse efter sin Udnævnelse, at lære at kjende den lappiske Befolknings Sprog, naar dette ikke er skeet för Udnævnelsen. En modsat Anskuelse strider ligefrem mod den Hellige-Skrift, er ikke overensstemmende med den gode Hyrdes Pligter. Menneskehedens og Kristendommens Fordringer ere ikke bundne til Talstörrelser eller til et Folk fremfor et andet. Med samme Ret som en liden norsk Befolkning iblandt en lappisk Menighed fordrer, og kan fordre, norsk Gudstjeneste, med samme Ret fordrer, og kan en liden lappisk Befolkning iblandt en norsk Menighed fordre, lappisk Gudstjeneste. Finder derfor det Kongelige Kirke-Departement at den lappiske Menigheds Lemmers Antal i en Menighed er saa liden, at den bör og uden Vanskelighed kan lære Norsk, saa fölger formentligen heraf ogsaa ligefrem en saa meget större Opfordring for det Kongelige Kirke- og Undervisnings-Departement til, som saadant, at gjöre det muligt for disse faa at kunne gjöre hvad de efter Departementets Anskuelser bør gjöre, og denne Mulighed kan kuns muliggjøres ved Ansættelse af sprogkyndige Præster og af sprogkyndige Sjælesörgere og Lærere.
Paa Folkets Vegne og i formentlig Overensstemmelse med Aanden af den, paa det Kongelige Kirke-Departements underdanigste Indstilling, byggede Kongelige naadigste Resolution tillader jeg mig derfor aller ærbödigst at andrage for det Kongelige Kirke-Departement at ikke den mindre eller större lappiske Befolkning
