Raae skaft faa fat paa di: daa vart han rædd den Guten, so alder va rædd nokon Ting.
Dæ va ei Gong ein Mann o ei Kjering; dei vøro unge o fine bæi tvu, men dæ lei o dæ skrei, o før dei viste Orde taa di hadde dei alt vørte gamble o skrukkute. Te kor Gong dei gjingo burti Vatsdemma spigla se, saago dei dæ, at dei va vørtne endaa ljøtar o skrukkutar, en dei før hadde vøre.
Men so hadde dei høyrt gjete, at dæ va eistan i Verd’n ei Bok so kallast Ungdomsboke. Dei, so fingo lesa i henne – dæ va sama, ko støle o stive dei vøro – vørto mjuke o sprettne so den kaataste Omage o raulette o nausine – like gøtt, ko lengji dei levde.
Dei hadde tryaa vaksne Søne. Den ellste skulde daa sta faa fat paa Ungdomsboke. Dei la i ei glup Nisteskreppe aat hono, sala den beste Hesten, so paa Garde fannst, o le han saa so mykji Peing, so han tørvde o væl so dæ, o han sette i Vegen Men paa det Leien, so han laut fara, va dæ eit Krohus paa Lag. Det va dæ Dus o Dans o Leven o so morosamt, at dæ va strislint fere allo koma um. Dei hadde alle Hug te koma inn der, maa veta. Guten hadde vørte setesagd so, at han skulde skunde se um, fortast han kunna, o inkji stire paa den Leie dæ va eigong, men Fela spelte, o dæ va slek Laatt o Læjing der, atte dæ han ikji va go fere aga se, anna han laut glytte inni Døre. Der vart han ve-
