Haugafølke hjølte henne paa mange Slags Haatta. Soleine slapp ho støtt taka Byttudn ifraa Kiydno. Haugafølke gjorde dæ. Ho helt se inne mæ dei, aa difør hadde ho heiskjile te Bulykke, so lengji ho levde. Men dæ æ væl over seks Tjaug, sea ho døydde.
Dæ va sakte noko te Styrna der paa Høvtuno hjaa
hono Aadne, Manne henne Birgjit. E ha hørt førtelt,
at han skull aatt so mykji Syllpeing, at han snautt sjøl
visste, ko mykji han hadde. Noko taa dei grov han ne.
Han vilde hava dei paa Varastyre, om noko fall paa.
„Dæ vøre ein klen Mann, so kji eigt so pass, at han
kunna byggje uppatt Garden sin, om dæ kome Brune paa
han“, sa han. Soleine ha dei sagt, at han skulde ha
standan ein Kaggji mett mæ Syllskjælinga i vehle Hagaskogji.
Dei voro endaa ottekantute. Mange sko ha sett
dena Peing-Kaggjin; men han æ kji radn faa Tak i.
I store Hagaskogje hadde han eit Peingskrin, aa dei sko
ha sett Ljøs brønne der om Jønsøknetadn. Ein, som dei
kalla Thronde’n – men helles so eitte han Per – grov
ette Peing ei Jønsøknatt der, som Ljøse brann. Throndén
fann Peingskrine hass Aadne Høvtuno aa fekk Tak i
Handfangjin; men mæ di sama va dæ, som heile Hagaskogen
skull kome drusjan ne paa han. Thronde’n less
som han inkji saag detta han. Dæmæ kom dæ ei heil
Ferd faran; ho va so stor som ei Bryllaupsferd; alle
voro grusse aa gromme; Gampadn voro utstassa mæ
