Ein ska heldan gjeva ein Smaagut ein Tøllkniv en
ein Øyrefik.
Ner du ha hærva dæ, e ha pløgt, glise o læg du kji væl so høgt.
Nordai i Bergo æ dæ kji Spøk i Høgtishelgo.
Ein Fant te Følk kji bli, um dei lære paa’n all hass Ti.
Dæ kann bli Fant mæ Følk; men Følk bli alder Fant.
D’æ vandt me dei so trengji, d’æ verr’ me dei so strengji.
Gu trøste dei so trengje sko.
Anten slær Tora, endaa kjinne dei paa Busta.
Gul o grøn æ skjerand Aaker.
Ner ein tæ Aakeren gul o grøn,
faar ein baade Hælm o Grjøn.
Trætte o Kjiv gjere stokkut Liv.
Lærde Følk finne paa mykji løgligt, gælne Kvinnfølk finne paa meir.
Har du Hug te sjaa noko overse rart, so skøa væl paa ei sinna Kjering.
Ein høndog Snekkar kann gjera mangt; ei gæli Kjering kann han inkji gjera.
Bikkja søykji ei Ri o sleikji hi.
Bikkja veit væl, d’æ ein Fatimann, so kjem,
Agte de, Gut, før ovaska, slubbuta Gjento; dei blia so lett te slarputa, odygdne Fento.
Lærdomen gjere ein agta o æra, o Smaafølk tessmeir te høge Hera.
D’æ liten Hug i di, so ingjin Hug æ ti.
