Han lyt jamble graate, so løgin æ.
Han lyt ganga, so Ærind har.
Gøtt Lag gjete styttare Dag.
Dæ æ Kælveart i Smaagute.
Ein veit kji, ko More va te, før ho æ burte.
D’æ vondt bli ute før toma Kanno o Kjeringbanno.
Dæ, ein stikk inni Barmen, tæ ein atte mæ Harmen.
Den, so æ um se, so leve han.
Ner ein gjøyme dæ, ein har, slepp ein ynskji ner ein tar (tørv).
Han held mæ den, han sist et mæ.
D’æ stokkute Venskap i Grautefate.
Krøssen kring Krakken æ maate Baadnly.
Ingjin ber Vere i Vøttetummule.
Han bia kji før lengji, so bia paa ein go Duggurd.
Ein lære den Skula ein gjeng i.
Den, so ikji vil ha Augo uppe, lyt ha Pungen uppe. (Dette æ Ordsproke aat Strætarpakke, Øykjihandlara o are sleke).
D’æ vant væl gjera.
Den, so ikji leita, finn kji; den so kji vaaga vinn kji.
Han lyt seta paa, so Kue eig.
Dæ leita ein Lat.
Han æ so Grisen: han har største Makte i Tryne.
Der dæ ingjin set se ne, stend ingen uppatt.
Drygjingi tæ alt ho faar.
Ein kann mykji løva mæ Kjafte.
Fyste Teven gjeng seinast utatt.
Han lyt leva, so feig æ, o døy so feig æ.
Dæ fyste æ dæ beste.
Ein maa mangt i Nau’n nøyte.
