D’æ fint, so skjikka se fint.
Ner ein Leggjisokk æ attpaabøndin tvær Gonge, æ han kji meir tess. (Brukast jamblast um Følk, so ha vøre gjifte tvær Gonge).
Mykji vil ha meir, o Helveti rae fleir. (Ell: Helveti bli alder fullt).
Der d’æ mange Gjeita, samblast mange Bukka.
Ein veit, ko ein ha vøre, ein veit kji, ko ein bli.
Ein ska kji undrast paa nokon Ting.
D’æ ilt skjera i stri Vind.
D’æ vaagasamt stangast me store Stute.
Prøv alder paa narre ein gamal Hund.
E kann sjaa so langt inni Stein, so du kann bite inni han.
All Fant bli gjift.
All Fant vil gjifte se.
Kor Fant har sitt Lag (ell: sin Lagna).
Ein lyt mangeleine laate, so Bødne ska kji graate.
D’æ Joleeftan berre ei Gong i Aare.
D’æ berre try Etardaga i Aare: Bufardagen, Slagtardagen o Joleeftan.
Han æ liten Baadns Hugna.
A B C prille, faar e kji Mat, so ber e me ille. (Segjist te Ungo, ner dei breka ette Mat; ogso ner engon i Spøk vil orda uttum ette noko eta).
Naue driv Hunden i Bande.
Noko æ bere en inkji.
Ingjin saar se Aare te.
Ein kann sala ein Bukk, te han bli jamgo me Heste.
Mann visste kji, Kjeringe va vill, før ho hulla, ve ho aat.
