Hopp til innhold

Side:Segner fraa Bygdom IV.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
104


Te lenger da li paa Dagen, te styggare Følk kjem dæ.

Ingjin bli lasta, før han ska te gjifte se, o ingjin bli rosi, før han ligg i si Grav.

Alt-før-veint har ingjin Smak.

Inkjivætta æ væl lite.

Inkjinoko æ kji stort stappe i Lummun.

Ingjin har dæ værre en Skjussmærre.

Rikemanns Bødn o Fatimanns Kælva faa alder lengji leva.

D’æ Javdnin, so dræ.

Sumble like Døtte o sumble More, difør bli alla gjifta.

Te sterkare Brim, te sterkare bli’n (ɔ: Te sterkare Brim ein et). Brukast te Ungo.

Ein ska kji gaa att, før ein ha vøre i Kleva.

D’æ Raa fere alt, so ner so fere Daua.

Døramile æ halve Reisa.

Ho æ mett Kjyrkja, ner kji Presten gaar inni.

Søtt supe inn, surt lute ut.

Naue sel, Mann staar stire paa.

Lærdomen æ kji tung aa bera.

Ner eit Kvinnfølk vil vera snill, æ ho skjele snill.

Ein kann lokke ein Valdris, men inkji truge han.

Dei æ førgamble, gamble Merkjo.

Ner den eine Bikkja søykji, so søykji hi.

Ner den eine Sauen brækji, so brækji dei alle.

Dei halde kor mæ seno.

Dæ tenkji kor paa se, me lyt tenkje lite paa hene mæ.

Sinne ser kji.

Ein stiv Rygg æ kji go aa krøkji.