seie ein Gut, so ha høyrt Far sin skøy Svenskon fælt mykji. „Nei“, svara Læraren, „Herodes va kji or Sveri, men or eit Lannskap, so ligge nemme ve; o hvad var dæ han gjorde?“ „Han gjorde Inkjinoko“, svara Gjenta te. „Nei dæ æ sant dæ; han gjorde Inkjinoko, taa di han va –, ko va dæ han va?“ „Grannin aat Svensko“, svara Guten atte. „Du daa, Gapen, du kann halde Kjafte di, e sporde kji de. Er det ingjin, so kann segja me, ko Herodes den store va?“ „Kunge i Jødeland“, svara Gjenta atte. „Ja da æ sant dæ, Marit, han va Kunge i Jødeland; du lyt svara jamt du, so svara so gøtt. Ko va dæ no Herodes sagde, dei skull gjera?“ Ungadn stire paa inan, unde Borde, uppi Take, dei sjaa hit o dit; men dæ æ ingjin, so æ go fere gjeta paa, „ko dæ va no Herodes sagde, dei skull gjera“. „At alle Drengebørn so“ – hjelpe Skulemeistaren te. „At alle Drengebørn, so va over 2 Aar gamle, skulde kastes i Nilen“, svara han Jyggjer. „Dæ va likeso gøtt, me kasta de i Nilen, tenkji e!“ seie Skulemeistaren. „Nei han sa – no ljøte de lye gøtt ette, ko e seie – han sa, dei skulde dræbe alle Drengebørn, so va over 2 Aar gamble. Hugse de dæ no daa?“ Le me høyre? Alle taka uppatt, dæ han sa. Feilen æ dæ ingjin, so ser. „Ko va det taa Herodes?“ Ingjin kann svara. „Hvad var dæ, han gjorde daa, meina e?“ „Han gjorde Inkjinoko“, svara han Jyggjer att. „Nei du har Rett i di, han slapp gjera noko, taa di han va Kunge; men ko va dæ han gjorde lell? Før – ? Han gjorde Før –? Før –? Ko va da han gjorde, Marit, du pla vera so flink du“. Ho Marit o alle dei are grunne paa eit Ord, so fyste Stavilse æ „Før“ i, men „Føre“ æ dæ
