Reis du i Gusnam!“ – De va klene Kara te o passe
paa. Daa han Per kom paa Garden, sto han lite ute,
– ingin kom de. „E faar gaa inn obe’in,“ tenkte han
Per, tok Uksepeisen sin i Hønde, glytte inn i Døre;
„her e han Per Neste, vilja de tala ve han?“ – Daa
reso dei upp o rende imot hono, som noko Skrubba.
Den fyste fekk taa Uksepeise, so han tumla aat Gølve;
de sama fekk den are, de sama fekk den tre’a, de sama
fingo alle, o si’a reiste han Per, som han va komin.
De va ein Mann paa Tuv, som va so heirsle
sterk, at ingin sto hono. Men han va ogso ein Herjastrupe[1]
o ein Græl[1] so fæl, at han bar se meir aat
som ein Skrubb, en som eit skikkele Miniski; difør kalla
dei han ogso Tuvaskrubben. Ei Gaang va han o
Grannin hass be’in aat eit Bryllaup austa Aasen. De
va ’ki so myki før Skyldunn Skuld, som før di, at
Austræsingadn hadde Hug te o faa te se ei Par taa
gildaste Vestræsingkjempo, so dei kunna sleppe te jule
dei upp. Men daa Skrubben sto midt imyljo dei, vørto
Karadn ohuga. Dei vilde fyst skjenkje, han full, før dei
rørde ve han; men Skrubben akta se vel; han drakk
’ki meir, en som høvele va o gødt kunna gjera. Daa
fingo dei Grannin hass, som dei trudde se me, te o
fulgje se uppaa ei Løftstogo, o der gjorde dei hono alla
