Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/25

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Pluralendelse — efr. पितपुत्त्रौ, pitaputtrâu, Fader og Søn.

sværa, f, Svigermoder, = श्वश्रू, s̓vas̓rû, f, a mother in law; i ældre Svensk er svær, en Svigerfader, = goth. svaihro = श्वशुर, s̓vas̓ura, m. a father in law.

verfaðir, m. en Svigerfader, kunde synes at være en Forkortelse af sverfaðir; men, da det mest bruges om Mandens Fader, er det vel sammensat af ver = वर, vara, a husband, og faðir; ligesaa verbroðir, en Svoger.

svilar, m. pl. Svogre, ɔ: Mænd, som ere gifte med to Søstre; sml. श्याल, s̓jâla, m. a wife’s brother.

jóð, Afkom, Yngel, = जाति ǵâti, birth, production, race, family.

káð, et spædt Foster, जात ǵâta, m. a child, offspring.

kyllir, m. scrotum, staaer i Forbindelse med det nyere Islandske kylla, avle, det Sv. kull, Danske: kuld, Slægt, Familie, = कुल, kula, family, race, caste; af कुल्, kul, to be of kin.

kynn, Slægt, eller kind, f. id. it. Afkom, = जनि, ǵani, f, birth, production.

lið, n. Slægtninger (ly, prov.); sml. ली, lî, to be in union or connexion with.

niðr, m, Slægtning, = ज्नाति, ǵnâti, m, a kinsman in general; cfr. natus for gnatus.

átt eller ætt, f. Æt, Slægt; sml अक्त, akta, partic. joined, combined. Ordet udtales endnu i det Bergenske ægt.

tengðr, beslægtet, (tengsl, Baand); sml. टक्, ṭak (præs. टकंति ṭaṅkati), to bind, to tie.

vensl, n. Slægtskab; sml. वंशा, vaṅs̓a, m. race, lineage, family.

vandamenn, m. pl. Slægtninge; vandalaus, adj. ubeslægtet; sml बन्धु band῾u, m, a kinsman, a relation; af बंध् baṅd῾, to bind.

4. Collectiver.

folk, n, en større Krigshær (i det allerældste norske Sprog);[1] dernæst Folk, = वोल्हा, vôlhâ, f. exercitus, ifølge Laasen,[2] der, paa Grund af en i Rigvêda sædvanlig Bogstavovergang, erklærer Ordet for en Overgangsform af वोढ, voḍ῾a, partic. af वह्, vah, to flow as a stream. Hertil slutte sig fylkia, at stille en Krigshær i Orden; fylkir, en Anfører, Konge (poët).

þioð, f. ell. þyðí, n. Folk, = जाति ǵâti, f, lineage, race, family; er i det Hindustaniske bleven جات, ǵât; og paa gammelpersiske Monumenter skrives det t῾âti, hvilket af Lassen[3] erklæres ǵâti.

sveit, f. en Bøigd, ogsaa Landet, en

  1. Keyser, om Nordmændenes Herkomst og Folkeslægtskab, S. 404.
  2. Anthologie Sanscr., p. 133.
  3. Zeitschr. f. d. K. d. M., B. 6, S. 30.