slet skjult maske. Og det viste sig snart, at han havde ret. Da polakkerne reiste sig, brød en storm af feberfuld reaktion løs over hele Rusland. Dette blev ham for meget. Han kastede sig nu over videnskabelige arbeider, tog del i flere videnskabelige ekspeditioner, gjennemreiste det uhyre Sibirien, var ogsaa i Kina, og samlede i denne tid en mængde materialier, som han senere bearbeidede i fællesskab med Elisée Reclus. Han vendte tilbage til St. Petersburg, satte sig paa det mathematiske fakultets bænke og blev snart indvalgt i det geografiske selskab, hvis sekretær han blev.
Han skrev i denne tid flere verker, der er høit anseede af videnskabsmænd, og tilslut paabegyndte han ogsaa et stort arbeide over istiden i Finland, hvilket han efter ansøgning fra det geografiske selskab fik lov til at fortsætte, selv efter sin fængsling. Det er dog ikke fuldført, da korrekturen til andet bind blev tilbage i fængslet.
Nu kunde han heller ikke unddrage sig hoftjenesten, blev kammerherre hos keiserinden og fik flere ordener.
I 1871 og 72 reiste han udenlands. Han besøgte Belgien og Schweiz, hvor paa den tid Internationale havde vundet en slig uhyre udbredelse. Hans frisindede naturel tog her en bestemt retning. Han blev en international og stillede sig paa den yderste fløi af det anarkistiske parti, hvis fornemste forkjæmper han snart blev.
Da han kom tilbage, satte han sig i forbindelse med den revolutionære cirkel, den saakaldte ciaikovzi, og blev i 1872 indvalgt som medlem. Han blev betroet at skrive partiets program og organisationsplan, hvilke senere blev fundet blandt hans papirer. I vinteren 1873 paabegyndte han sine hemmelige forelæsninger over Internationales historie, men i virkeligheden var disse forelæsninger en udredning af revolutionens og socialismens principer, grundlagt paa alle den nyere tids folkebevægelser. Disse forelæsninger, betagende, dybtænkte, men paa samme tid saa simple og klare, at de var forstaaelige for de mest ukultiverede hjerner, vakte den dybeste interesse blandt arbeiderne i A1exander-Newsky-distriktet. De talte om dem til sine kammerater, og rygtet spredte sig snart over hele St. Petersburg og naaede tilsidst politiets øren. Dette satte alt ind paa at finde den navnkundige Borodin, hvilket var det navn, som Kropotkin bar under sine forelæsninger.
Paa to maaneder havde han fuldendt sine forelæsninger og viste sig ikke senere i det nu bevogtede hus. Han forberedte sig da til at gaa ud blandt bønderne og fortsætte agitationen der som en reisende maler – thi foruden sin store lærdom var han ogsaa i besiddelse af et udviklet kunstnertalent.
Det lykkedes imidlertid politiet at bestikke en af arbeiderne, der som spion skulde slentre om i St. Petersburgs hovedgader for om mu-
