splittet i mange forskjellige grupper. Den yderste af disse grupper er de saakaldte anarkist-kommunister, der maa betragtes som intelligensen blandt det revolutionære proletariat. Det tæller i sine rækker flere af udlandets mest fremragende videnskabsmænd, f. eks. Elisée Reclus, den store franske geograf, og den ligesaa som geograf høit anseede russer Peter Kropotkin. Men det er dog ikke som geograf, at fyrst Kropotkin er kjendt over den vide verden. Den eventyrets glorie, der staar om hans navn, de legender, der berettes om ham i alle lande, skyldes det, at han staar som anarkismens første mand. At fyrsten fra Rusland stillede sig fremst i de revolutionæres rækker, det er det store, det ubegribelige, der allerede i levende live har gjort ham til en sagnets skikkelse.
Fyrst Peter Kropotkin tilhører det høieste russiske aristokrati. Fyrsterne af Kropotkin er en af de faa familier, der i lige linje nedstammer fra de gamle lensfyrster af den ældgamle, kongelige rurikske slegt.
Han er født i det indre af Rusland, hvor hans far eiede uhyre jordegodser og en mængde livegne. De livegne behandledes paa den tid som slaver, og Kropotkin beretter selv, at han fra sin spædeste barndom saa begivenheder forefalde, som endog overgik dem, som Mrs. Beecher Stove fortæller om i Onkel Toms Hytte. Disse grusomheder, som Ruslands livegne led under, oprørte den varmhjertede gut, og han fik en stor, inderlig kjærlighed til alle lidende og undertrykte. Han gik om i hytterne for at lindre nød, og han afværgede grusomhed der, hvor han havde magt. Disse barndomsindtryk har været bestemmende for hele hans liv. Han lærte at elske samfundets stedbørn, og han har altid været sin kjærlighed tro.
I sekstenaarsalderen blev han sendt til adelsskolen eller den saakaldte pagernes skole ved keiserens hof. Som alle adelige børn skulde han erobre sig et par officersepauletter. Paa sin fars godser havde han lært at kjende de fattige, her lærte han at kjende de rige paa nært hold, og hvis det var i bøndernes hytter, han havde lært at elske folket, saa var det ved hoffet, han lærte at afsky de store og mægtige.
I 1862 reiste han som ung løitnant, ikke tyve aar gammel, til Sibirien og indrullerede sig blandt kosakkerne i Adur[1], hvor han blev adjutant hos generalguvernøren. Han blev snart ogsaa valgt til sekretær i komiteen for fængselsreformer. Som saadan tog han del i forberedelsen af alle de reformer, som Alexander II i begyndelsen af sin regjeringstid satte i verk i dette ulykkelige land. Men den unge, frihedsglødende Kropotkin saa snart, at den russiske regjerings liberalisme var en
- ↑ Skal vel være Amur. Wikikildens note.
