ait Nuppand te.“ De gjorde han daa; slait Gampen upp or Svelle, aa kasta han i lause Veraattunn utover noko Smaakjørr ne um Vegen. „Der hava de han daa“ sa’e Gunnarsson.
Raintoguten. Han gamle Paal Nerhol fortalde, at han aigong me’a han va Umagi saag ait Maiterstykke taa Raintogute, Ola Gunnarsson, Bror hass Store Hallvord. Me’a han Paal arbaidde paa Tufteplasse, ait Stykki nordafyr Nerhol, um Vaaren ve Jonsokbile, høvde de so, at Raintoguten kom der; han vilde daa nord over Fjelle aa selja Tobak. Daa dai hadde svallast ve ai Stund, tok han Ola Gunnarsson te bera se ille, fyrdi Byrde hass va fyr tung te ta paa so langvegis. „Vil no du Paal selja ai halv Matte Tobak aat me, sa’e han, ska e syne de ait Maisterstykke, so du alder har set slikt fyrr aa snaudt fær sjaa me.“ Paal va sjøl ain spræk Kar, aa hadde Hug te aa sjaa slikt; han vart no figin ve detta, aa sa’e at han skulde taka, um de so va ai hail Matte. Ola saag ai Mælingstøng laag tett ve,“ aa denna tok han aa raiste ho paa Endin i Markenn ovafyr Fjøsveggi. Ai Mælingstøng e sex Alni. So la’e han ai a’n Støng uppaa øvre Endin paa dai aa sette hin inni Veggjemote. Derette knepte han upp Broki ve Knjøne, for Rymde tarst allestane, sa’e han, tok se so Sprang ait langt Stykki aa kasta se i Vere paa ain Staur, han helt i Høndenn, aa skaut se over Ræla, so at han inki snart dai. „Har du set slikt fyrr ell hoyrt nokon har gjort de Paal,“ sa’e han. Paal sto i Tvel, um han skulde tru sine aigne Augu.
Jyrund Nevasterk. Ain Sumar voro Folk te Slaattars paa ain Støl, som ligg langt te Aasann’. Me’a noko taa Slaattekaro ain Dag heldo Kviling, fekk ain taa dai, som aitte Jyrund[1], i Sinne aa gaa
- ↑ Gamalnorsk, Jørund. Ein vilde sjaa Namnet oftare, naar det inki vardt fordanskat til „Jørgen“ i Skrift. Inki betre gjeng det med Sigmund (Semmund), som dei gjera til Simon.
