— Ja, frue, jeg kjender dem. Jeg har ikke set dem
tidligere, men jeg ville ha git meget for, at de tidligere skulde
ha været i min besiddelse. Det ville ha forhindret megen
ulykke.
— Jeg forstaar mig ikke paa slike papirer. Er det ikke veksler?
— Jo, det er veksler. V
— Jeg har set litt paa dem. Der staar et kjendt navn under hvert av dem, godseier Gibson, den rike Gibson, er det ikke ham?
— De har fuldkommen ret, frue. Men det kan neppe ha været ham, som har avlagt det mystiske besøk i Deres mands leilighet inat. Men De har ogsaa læst et andet navn paa vekslerne, ikke sandt?
— Jo, svarte hun med en gysen, Nicolay Bewers.
— Rigtig, det er hos ham, vekslerne har været diskontert.
— Saa har kanske forbryderen stjaalet dem hos ham. Saa er han kanske en forbryder allikevel.
— Kanske, svarte Krag. Kjære frue, hvad sa saa Deres mand til dette mystiske indbrud.
— Han sa slet ingen ting. For han ved ikke noget om det.
— Ah, virkelig.
— Da jeg fandt papirerne der, forklarte fruen, saa blev jeg saa bange ved at se hans navn, hans mener jeg, ikke godseierens, jeg trodde, at den djævel igjen ville være paafærde, og saa utslettet jeg alle spor efter indbruddet. Min mand har skrevet ved skrivebordet idagmorges; han har ogsaa talt de penger, han har liggende der, og da han intet har nævnt, forutsætter jeg, at han heller ikke har savnet noget.
— Høist rimeligt.
