øieblikket og maatte holde mig for brystet. Jeg tænkte straks paa indbmdstyver, og min næste tanke var, hvorledes skal du kunne faa tilkaldt hjælp. Lyden av de rystende ruter kom fra min mands arbeidsværelse, og jeg maatte absolut gjennem det for at naa ut til korridoren, som førte til pikernes rum. Jeg var saaledes ganske avsperret, og da jeg opdaget det, blev jeg mere og mere forskrækket. Støien fortsattes, men den var ganske svak, saa jeg kunde alene høre den, naar jeg intenst lyttet efter den. Omsider hørte jeg, at vinduet med en sterk dirren blev aapnet. Det gik traat, for de ytterste rammer var frosset til i vinterkulden. Nu, tænkte jeg, der jeg stod skjælvende ved døren og lyttet, nu er forbryderen ifærd med at klatre ind gjennem vinduet. Jeg ventet i henved to minutter, og da det fremdeles var stilt derinde, besluttet jeg mig til at avansere fremover. Men idetsamme jeg skulde aapne døren, blev jeg skræmt av en ny lyd, jeg syntes, det var en revolverhane, som spændtes, straks efter hørte jeg tassende skridt, og saa blev en skuffe langsomt og forsigtig trukket ut derinde.
— Saa var vel tyven kommet ind gjennem vinduet? spurte Krag.
— Nei, svarte fru Jeanette, nu skal De høre videre. Som De vel kan tænke Dem, blev min angst nu værre end før. Jeg var en enlig kvinde, og jeg kunde ikke naa frem til de andre mennesker i huset, uten at jeg gik gjennem det værelse, hvor forbryderen arbeidet. Jeg hadde lyst til at skrike høit, men jeg hadde dog saamegen aandsnærværelse tilbake, at jeg saavidt ialfald bekjæmpet min skræk. Jeg staar da ved døren og lytter og hører, at flere og flere skuffer blir aapnet. Og i det samme kommer jeg til at huske paa, at min mand hadde liggende en temmelig stor kontant pengesum i sit skrivebord. Du maa ialfald gjøre et forsøk paa at
