Hopp til innhold

Side:Riverton,Stein-Negeren med de hvite hender-1914.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Dem til, at der paa gaten i en eller anden bydel kan være hændt noget, idet en mand i gulbrun ulster gik forbi, saa maa De indrømme, at jeg kan ha interesse av at faa fat i denne mand.

— Det er indrømmet.

— Forøvrig vil jeg be Dem indtrængende huske paa, hvad De nu har fortalt mig. Klokkeslettet, halv fem, da han kom hjem, og den gulbrune ulster, som han var klædt i.

— Det skal jeg nok huske paa. Men nu har De næsten faat mig til at glemme mit eget erende. De har en pragtfuld maate at berolige folk paa, De taler løst og fast om en mængde ting, likegyldige saker. Jo, nu skal De høre —

— Det var nat til igaar, det hændte, ikke sandt? spurte Krag.

— Jo, svarte fru Jeanette, det var klokken 12, nat til igaar. De hører, jeg har klokkeslettene iorden. Jeg kom hjem fra teatret klokken halv tolv og hadde netop drukket en kop te og sendt piken tilsengs, da jeg hører en paafaldende larm i huset.

— Var De den eneste, som var oppe paa det tidspunkt?

— Ja, den eneste. Ogsaa barnepiken var gaat tilsengs. Da jeg hører larmen første gang, lytter jeg, idet jeg tror, at det er vinden, som raser i det gamle hus, men saa kommer lyden igjen, og nu er jeg ikke i tvil om, hvad det er. Det er et vindu, som blir aapnet. Vi har disse dobbelte vintervinduer, hvis øverste del kan sættes op, naar der skal luftes i værelserne, men hvis nederste del kun om sommeren kan aapnes. Og nu hørte jeg ganske tydelig, at nogen forsøkte at aapne de nederste felter i et av vinduerne. Jeg kunde høre det paa skrapningen med hængslerne og paa glassets klirren. De forstaar, hvor uhyggelig saadant kan virke paa folk flest, og jeg blev virkelig ganske fælen i