fordi jeg grundet frem og tilbake paa, hvad der var hændt om aftenen, det, som jeg endnu ikke har fortalt Dem om, men som jeg er kommet hit for at fortælle. Kirkeklokkerne slog tre, halv fire, fire og halv fem — saa kom han.
— Kom han gaaende eller kjørende? spurte Krag videre.
— Gaaende. tid iforveien.
Vognen hadde han sendt hjem en times Han liker at gaa en lang tur, naar han kommer fra festligheter.
— Var han klædt i pels eller ulster? spurte detektiven videre, i pels maaske? tilføiet han let.
— Nei, svarte hun, i en lang, gulbrun ulster.
XXIX.
Manden gjennem vinduet.
Asbjørn Krag sat et øieblik taus og ganske bevæget over de merkværdige oplysninger, som nu kom dryssende utover ham. Fru Jeanette skjønte ikke, hvor han vilde hen med sine spørsmaal, hun tok det hele spøkefuldt.
— Er det noget mere, De ønsker at vite? spurte hun, det er unødvendig at spørge mig ut om min mands tilstand forøvrig, for selv om han ofte kan bli ganske længe oppe. saa drikker han dog aldrig et glas formeget, som De kanske tror. Men hvorfor har De forresten bruk for alle disse likegyldige ting?
— Ikke for noget særlig, sa Krag, det er en liten sak, jeg holder paa med.
— Som min mand er implisert i. Du store Gud, skal nu ogsaa han i politiet; det vil bli interessant. Si mig, har han gjort noget galt?
— Slet ikke, avbrøt Krag smilende, men hvis De tænker
