Han stak ikke saa dypt, at hans fantasi kunde
bevæges av det overordentlige.
– Kjære kaptein, sa han, jeg forstaar godt, at De som hans nære ven er blit grepet av dette. Og siden det er mit første mord, synes jeg ogsaa det er meget interessant. Det er godt gjort.
– Hvad er godt gjort? spurte kapteinen og saa op.
– Stikket, svarte doktoren, det er ført med overordentlig sikker haand. Rent anatomisk set var det ganske fortræffelig. Mellem fjerde og femte ribben. Det kunde ikke være bedre. Hjertet er berørt og saaret er absolut dødelig. Den ulykkelige har ikke levet mere end høist et minut efterat morderen rammet ham.
– De ser helt lægevidenskabelig paa det, svarte kapteinen, har De da slet ikke tænkt noget paa motivet.
– Nei, foreløbig ikke. Det vil jeg overlate til lensmanden. Det ser ut til at bli en vanskelig affære for ham. Hadde apotekeren fiender?
– Ingen, svarte kapteinen.
– Da er det hele jo ganske uforklarlig. Noget rovmord foreligger ikke. Alle hans værdisaker var i behold. I hans tegnebok var der fire hundrede kroner i kontanter. Uret laa i hans lomme. Der var ikke gjort noget forsøk paa at aapne pengeskapet.
Kapteinen viste den unge læge et stykke papir, hvorpaa han hadde skrevet nogen tal og sætninger.
– Her har jeg nu skrevet op, sa han, hvad vi hittil vet om mordet. Jeg indrømmer at det er indhyllet
