i mørke. Men der er dog forskjellige omstændigheter som er værd at lægge merke til.
Han saa paa sit ur.
– Det er allerede sent, sa han, men siden jeg allikevel ikke faar sove mere inat ovenpaa denne hændelse, er jeg egoistisk nok til at beslaglægge Deres tid.
Lægen satte sig likeoverfor ham.
– Jeg hører, svarte han, De var jo hans nære ven. Og hvad De har at si vil faa betydning.
– Da maa jeg først fortælle Dem, sa kapteinen, at jeg har set mordet foregaa.
Nu saa ogsaa lægen paa sit ur.
– De har ret, svarte han, det er meget sent. Og det er menneskelig at bli træt. Klokken er over tre.
– I drømme, fortsatte kapteinen uanfegtet, har jeg set mordet foregaa. Jeg var midt inde i drømmen, da jeg blev vækket av Karin Persson, som kom for at hente mig. Da man fandt den myrdede laa han nede paa gulvet med benene over terskelen, ikke sandt?
– Jo.
– Og hans hode var faldt ned paa kaminristen, saa dens skarpe kant skar sig ind i hans tinding.
– Jo, saaledes fandt hans hustru ham.
– Hun kom til ved hans rop, ikke sandt?
– Jo.
– Og han ropte: Der er en gal mand i apoteket! Mennesket er vanvittig, eller lignende.
– Det er ogsaa rigtig. Men alt dette har De jo hørt fruen selv fortælle.
