— Sovnet De?
— Nei jeg kunde ikke sove. Jeg laa vaagen hele Natten og tænkte paa, hvad jeg havde seet og hørt. Jeg skjønte at noget besynderligt maatte være hændt. Husbond saa frygtelig ud, da han kjørte, ligesom han skulde være fuld. Men han havde ikke drukket noget, det ved jeg bestemt.
— Hørte De ham komme tilbage igjen?
— Ja, jeg hørte Dunk og Larm fra Stalden, da han satte Hesten ind.
— Den Vognen, han kjørte med, hvordan var den?
— En gammel, skranglet Trille.
— En Jernvogn? spurgte Detektiven.
Forvalteren smilte.
— Jeg ved, hvor De vil hen, svarede han, jeg har ogsaa hørt det gamle Sagn, men jeg tror ikke paa Spøgelser. Det kan godt være, at den gamle Trille skrangler lidt, men det er iallefald meget vanskeligt at skjelne den ud fra andre Vogner, naar den høres et Stykke borte.
— Saa er det ikke den Vognen jeg har hørt, indskjød jeg ivrig.
— Aa jo, svarede Forvalteren smilende, det er nok den, De har hørt.
Jeg taug.
Detektiven spurgte:
— Men efter den Nat har De kanske ikke seet eller hørt noget besynderligt paa Gaarden?
— Det er netop, hvad jeg har. Gaarden har
