— Vær oprigtig mod mig, bad jeg indtrængende,
fortæl, hvad vi oplevet sammen inat.
— Det husker De sikkerlig ligesaagodt som jeg selv.
Jeg vilde ikke gaa direkte ind paa Sagen. Jeg spurgte:
— Har De talt med unge Gjærnæs?
— Ja, svarede Detektiven, han er netop kjørt hjem.
— Alene?
— Alene levende. Detektiven reiste sig fra Stolen og drev tankefuldt frem og tilbage paa Gulvet.
— Kjære Krag, fortsatte jeg, er det virkelig Deres Mening at paastaa, at vi virkelig har oplevet alt hvad jeg nu synes jeg har oplevet.
Detektiven stanset foran mig og betragtet mig længe i Taushed.
— Ja, svarede han, vi har havt mærkelige Oplevelser inat.
— Det forekommmer mig, at vi fandt en død Mand.
— Ja.
— En gammel Mand. Og vi fandt ham akkurat paa det samme Sted, hvor vi for tre Uger siden fandt den dræbte Forstmester Blinde.
Asbjørn Krag nikket.
— Akkurat der hvor vi syntes, at Jernvognen svinget nedad mod Sjøen.
Han nikket igjen.
