godmodig tone av at Reisman var opdaget. Det var som om Stenersen vilde si: Jasaa, sitter du slik, dit bæst!
Stenersen skjøv tilbake igjen de 5000 saa overlegent som om han strøk litt cigaraske bort fra bordet.
— Barnslig, brummet han. Nei, siden der er talt om fem tusen, la os da heller sætte fem tusen til hver.
Han la jetons op.
— Gjerne, svarte Reisman og satte det samme. Der efter tændte han med paatagelig ro sin cigar. Ogsaa dette mishaget Krag, som hadde en bestemt fornemmelse av at Reisman netop søkte at tilsløre sig. Da likte han bedre Stenersen som bare gryntet og drak, men hvis øine glimret overordentlig vaktsomme inde i det følelsesløse fettansigt. Krag tænkte: Stenersen maa nu ha opdaget at Reisman er sikker til bunds. Selv kan han ikke være det. La mig nu se hvordan han søker at redde sig. Foreløbig er han plumpet i for yderligere 5000.
— Indsatsen er nu 68 000, mine herrer, sa inspektøren.
— Har De yderligere forslag, Reisman? spurte Stenersen.
Reisman slog avmaalt asken av sin cigar under Krags smertefulde vaanden. Derefter støtte han nogen røkringer ut, fine, blaa røkringer som snurrende videt sig ut og gled paa luftbølgerne hen over bordet og hen over de nysgjerrige tause skikkelser. Aa, denne rædselsfulde melodramatiske cigar, tænkte Krag . . . Men saa sa pludselig Reisman:
— Doble eller dele!
Det gav et sæt i detektiven. Dette var virkelig galt, dette var hasard — altsaa hadde allikevel Reismans hang til hasard overvundet hans lyst til komediespil. Han tilbyder deling eller dobling, med andre ord: han kan vinde den dobbelte indsats, men han kan ogsaa risikere at Stenersen griper delingen, hele indsatsens deling, og i saa fald er jo det hele spil bli nullisert. Men han har ialfald opnaadd at Stenersen nu er blit desorientert. Efter Krags analyse kan Stenersen nu umulig med nogenlunde sikkerhet vite hvor Reisman staar. Reismans tilbud kunde tyde paa at han stod daarlig, og hvis Stenersen heldet til den anskuelse, hadde Reisman opnaadd den væsentligste triumf i poker: Han hadde faat motstanderen til at tro det gale. Desuten hadde Reisman i eminent grad styrket sin egen
