sittet og plukket det ene istykkerrevne papir efter det andet op fra gulvet. Nu avbrøt han pludselig den talende.
— La os ikke spilde tiden, sa han; jeg er under en telefonsamtale blit orientert i saken hvad hovedpunktene angaar. For at berolige Dem skal jeg nu fortælle hvorledes det hænger sammen med digteren Ødegaards forsvinden. Istedenfor at pukke paa deres avsky for spøk skulde De erindre at det kanske her gjælder nogen gode venners ve og vel.
(Her indskjøt kaptein Færden en bemerkning som støttet Krag. Dr. Ovesen forblev taus; men for at berolige sig tændte han heftig en cigaret).
Krag fortsatte:
— Jeg blev for en times tid siden vækket av Ejvind Ødegaard ved en telefonopringning. Det er netop ved den tid jeg pleier at staa op, saa jeg hadde ingen vanskelighet ved at vaakne. Han sat da i bladets trykkeri og hadde netop arrangert med indførelse i morgennummeret av den notis, hvis indhold herrerne sikkert kjender. Han læste denne notis op for mig, og da jeg fik høre at notisen skulde faa en fremtrædende plads i hans eget blads redaktionelle avdeling, blev jeg meget interessert, for jeg forstod jo at der skulde alvorlige motiver til for en saavidt opsigtsvækkende foranstaltning.
— Nuvel, mine herrer, fortsatte detektiven, jeg bad ham i telefonen om nærmere oplysninger og jeg fik hovedpunktene. Direktør Reismans forsvinden kjendte jeg allerede til. Jeg er selv medlem av den liberale klub, og jeg hørte om optrinnet, da jeg dinerte der igaar; men det blev jo ikke lagt vegt paa det andet end som et optrin. Først efter von Brakels forsvinden og endnu senere efter digteren Ødegaards faar dette optrin et dypere relief. Ødegaard fortalte mig i telefonen om de blaa breve. Jeg synes aldrig der er noget enestaaende og forbausende ved den slags romantiske omstændigheter. Jeg vet av gammel erfaring at en sak kan bli mystisk alene derved, at folk som ikke kjender saken hefter sig ved enkelte av dens særlige fænomener uten at kunne se disse fænomener i sammenhæng med sakens øvrige forhold. Naar vi ved leilighet faar denne affære opklaret, skal det sikkert vise sig at der ikke er noget særlig eventyrlig ved disse blaa breve. Jeg var i det hele
