længere signal. Netop i det psykologiske øieblik grep han hørerøret og svarte: Hallo!
Der han stod hadde han utsigt til skrivemaskinen og kunde læse det paabegyndte brev. Der var bare skrevet et par linjer. Det var stilet til Orientselskapets bestyrelse og begyndte saaledes:
«Henholdende mig til samtale med Deres advokat Annebye, har jeg herved den ære at bekræfte at —
Længer var ikke den skrivende kommet.
— Er det hr. grossereren selv jeg taler med? spurte en dansk stemme i telefonen.
— Ja, svarte Krag.
— Det er portieren, sa stemmen; jeg har netop talt med Nordisk Reisebyraa. Det er i orden. Billettene er avbestilt.
— Godt, svarte Krag — begge billettene?
— Ja, naturligvis, svarte portieren let forbauset — det var jo saa, ikke? Begge billettene til Haparanda?
— Det er godt, sa Krag og la telefonen ned.
Begge billettene avbestilt? Hadde Jos ogsaa tænkt at reise? Eller var der tale om Suronens billetter?
Pludselig aabnedes filtdøren, og Aino traadte hurtig ind
i værelset.
XXIX.
FABRIKANT MARX FRA STRASSBURG.
Aino gav et litet utrop fra sig og støttet sig forskrækket mot filtdøren, som langsomt faldt tilbake i sit leie. Gud skelov, tænkte Krag, saa kan ikke han derinde høre os. Frøken Aino var saa forbauset over den fremmede mands tilstedeværelse at hun i de første øieblikke slet ikke kunde samle sig til noget spørsmaal. Krag fik rikelig tid til at betragte hende.
Hun var som sedvanlig klædd i en fordringsløs mørk dragt; men den bluse hun nu hadde paa, blev holdt sammen i brystet av et diamantsmykke, og hendes frisyre, som iøvrig klædte hende fortræffelig, lot ane, at hun hadde været
