Side:Renæssansemennesker.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tyrannerne...“ Og saa melder han Firenze fra Urbino at nu faar de komme og forhandle med ham. — Samtidig som denne ambassade avgaar til ham, skikker Soderini bud til franskekongen med bøn omhjælp.

Dette blir Machiavelli’s første færd til Cæsar Borgia, det er forsommeren 1502; han følger bare med som andenmand, idet en geistlig, Soderini’s bror, er sendefærdens øverste. Han var hoven, da de utbad sig forklaring paa hans hensigter: Spørg Orsini! svarte han. Det gjorde de, de spurte kondottiererne Orsini, Medici’s venner, og der fik de det svar at alt var færdig til en invasion av Toscana: 20 à 25 tusen mand stod ved grænsen. Dette visste de imidlertid var løgn, mer end 16 tusen kunde det ikke være. Og saa blev de en kveld atter opkaldt til Cæsar Borgia’s sterkt bevogtede palads: nu forlangte han det endelige svar av Firenze om dets holdning likeoverfor ham; det var med nød og neppe de utvirket en frist paa fire dage. Og det blev Machiavelli som tok avsted for at avhente det endelige svar. Imens indtraf da det som Firenze ønsket og ventet paa: franske tropper med artilleri kom marscherende. Og dermed sænket Cæsar Borgia sine rovfuglevinger. Da var det, han som sagt kastet sine hjælpere overbord — Orsini, Vitelli og Medici; florentinerne fik alt sit tilbake i Chiana-dalen, og han sluttet sig atter til Frankrike, som han nu saa, desuten hadde planer oppe mot kongeriket Napoli.

Om denne affære nedskrev Machiavelli sin første politiske avhandling, som ikke hadde noget med hans