ordre til ikke at gaa ind paa. Og han maatte reise tilbake med uforrettet sak.
Man har sagt om denne ambassade, at det var Machiavelli som blev overlistet, fordi han endnu var uøvet. Jeg synes ikke, det er saa ganske avgjort; ti hovedhensigten med sendelsen er at faa paa det rene hvor Firenze i tilfælde hadde Romagna, uten ellers at binde sig til noget bestemt. Og det er jo opnaadd: der foreligger for det første intet brud, hun er fremdeles en venligsindet støtpute i nord, og som pant paa det blev det avtalt at hun skal sende en mand sydover for at forhandle videre. Det vage resultat av ambassaden er kanske netop det tilsigtede. For at vurdere det efter fortjeneste maa man heller ikke bortse fra, at hun er i nær slegt med Frankrike’s fiende, som hindrer det i at tilegne sig Milano, det Ludvig XII hævder han er arveberettiget til. Og dernæst er der altsaa sonderet. —
Næste aar falder hans første større ambassade til Frankrike, hvor han i det hele skikkedes fire ganger. Foranledningen var følgende:
Firenze’s gesandt i Frankrike hadde med Ludvig XII, som netop hadde tat til fange sin motstander i Milano Ludovico il Moro, indgaat en nøiere avtale om hjælp til erobringen av Pisa: Firenze skulde betale den store sum av hele 24 000 dukater maaneden. Men da nu hans leiehær, som bestod av schweizere og gascognere, satte sig i bevægelse nordenfra, plyndrer de og brandskatter de overalt, endog Firenze’s specielle venner. Til disse horder sender raadet i al hast to kommissærer med Machiavelli for at sørge
