6O Rute 8. Vaae. Rjukan Maristigen. Fosso. Gaasta. Strand). Her ophører Gaustatoppen at være synlig. Veien Svinger mere tilh. Fra Dale forbi Pladsen Tvergrot, Gaardene Bjørkhaug. Øverland og Tveito til Ingulsland (ti1h.), umiddelbart under G—austaknæernes bratte Stup. Synet af denne mægtige Fjeldvæg hører til det mest Interessante, Vestfjorddalen kan byde. Ved Bøen op Bøbrekken, hvor Gausta tilv. som spids Kegle; paa Elvens h. Bred Saaem; videre til Sagen ved Krosso, hvorfra stærkere Stigning. Snart sees i det Fjerne Rjukans Støvsky. Tilv. brat Styrtning ned til Maane, som her bruser vildt nede i Dybet og tumler sig i Smaafosser; saa paa Vaae Bro over Vaaeelven og gjennem Gaarden Vaae (527 m.), 22 km. fra Framnes. Herfra ligger den nye Vei opover i den trange, storartede Kløft. Paa Maanes h. Bred Gaarden Vemork; stor Sving tilh., endnu mere storartet. Atter skarp Sving tilv. med glimrende Skue udover Dalen og mod Gaustakeglen; langt opover i glimrende 0mgivelser forbi det gamle Krokans Tomt, hvor der nede tilv. i Fjeldvæggen er indfældt en Marmor- plade til Minde om Den norske Turistforenings Stifter, Konsul Tho. J oh. Heftye. Herfra paa Stii2 Min. til det gamle Udsigtspunkt, hvorfra bl. A. alle ældre Billeder af Fossen ere tagne. Efter Krokan fra Veien stor- artet Udsigt tilv. mod “ R—jukan, hvis Faldhøide 1895 er maalt til 105 m., og et øvre Fald, Kuernhus.fossen, til 20 m. Veien ligger i den bratte Fjeldvæg, der hvor tidligere MariStigen gik; denne er gjennem det nye Veianlæg ganske bortmineret, og det er umuligt at danne sig Forestilling om, hvordan her tidligere saa ud. Nu kun et kort Stykke frem til (25.5 km.) Fosso (766 m.) med Rjukan Turisthotel og Sanatorium, Stort nyt Aktieforetagende, tilligemed den gamle Hovedbygning fra Kro- kan, der er flyttet op (Vær. Kr. 1.00—-3.00, med 2 Senge Kr. 2.7ð-4.5O; Fr. 1.00—1.25, Midd. l.50—2.60, Aft. 1.00—l.ö0). Elektrisk Belys- ning. En vakker Fodsti fører fra Hotellet i Slyng gjennem Skoven forbi den lille Billardsalon langs vilde Kløfter, der styrte ned iRjukans vældige Kjedel, hvorfra Fossestøvet hvirvles op, frem til Fossestupet, hvor Rjukan styrter ned. Ovenfor dette er der et langt Stryk op til Kvernhusfossen, der driver den elektriske Kraftstation. Paa mørke Aftener oplyses Fossen elektrisk. Efter Fuldførelsen af disse nye An1æg frem- træder Rjukan og dens 0mgivelser først i det rette Lys og viser sig, som det, den er: en af Norges store Naturmærkværdigheder. Dens Til- trækningskraft øges gjennem det bekvemme Hotel. Den 1896 opførte Træbro over Maane blev 1897 udreven af Vaarflommen, men er bestemt til Gjenopførelse 1899, antagelig som J ernbro. Ved Rjukan stanser al Kjørevei Fortsættelse til Totak S. 62. En anden lønnende Rute er den til Tuddal. Fra Maanes h. Bred hen til G—ausdalen, et Dalføre paa Vestsiden af Gausta, der alm. roses for sin henrivende Natur. Der er nogen Opstigning, men fra Høiden let og jævnt ned igjennem Dalen. I Gausdalen haves tilh. .4slakstølvandet. Derpaa forbi Skriustølen med Skr-iustølvandet tilh., siden under Gausta- knæerne (tilv.) og her forbi Myklestølen (pen Sæter) med M klestølvandet tilh. Videre over Runestensskaret (vakker Udsigt) til ]gjeldstølen og derfra over Sæteren Bitringsnatten til (26 km.?) Sanatoriet (S. 61). Der skal yderligere fra den kommende Bro oparbeides en Turistvei. maaske Ridevei. fra Rjukan op til Gaustas Top. Denne skal følge Fjeldmassens Nordside og kommer under hele Opstigningen til at byde en aldeles enestaaende Udsigt over den nedenunder liggende VestiZj orddal. 6c GauSta (1884 m.) bestigeS bedst fra 2l(yland. Op 6 T., ned 4 T. Fører Kr. 4.00—ö.00. Maane passeres lidt ovenfor N yland; saa efter Elven et kort Stykke opover, hvorefter paa en Ridevei (udskjæmt ved Tømmer- kjørsel) stiges op til (1 T.),Grønstølen og xddere som S. 6l til Svineroi.
