Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
  • Race s. Gausm. Tuddnl. 61

Hid kan til Nød rides. Derfra efter den af Skien-Telemarkens Turist- forening opmærkede Vei paa 2 T. til Toppen af Keg1en, som bestaar af store og smaa Stene; Vandringen kan her ofte falde lidt tung. Her ligger den af nævnte Forening opførte TuI’iSthytte, halvt indsprængt i Fjeldet; 3 Værelser, l2 Senge; et overmaade interessant Anlæg. Udsigten fra Toppen er vid, udover de uendelige Høifje1dsplateauer i deres sørgelige Ensformighed„ Kun Fjeld og Vand, men rigtignok i det Uende1ige. Ligesom Gausta selv er syn- ligt fra saagodtsom alle mere fremspringende Punkter i de sydøstlige Dele af Landet, saa er der ogsaa fra dets Top en tilsvarende Oversigt over disse. Da Gausta kan sees fra Bitihorn, maa ogsaa derfra Blikket kunne trænge frem til Bygdins Omgivelser. 7. Fjeldvei til Tuddal— Fra Nyland over Elven og op langs denne; Furuskov. Udsigt opover Vestfjorddalen. Den første Del af Veien er oparbeidet Som Ridevei og ikke til at tage feil af. (1 T.) Grøn- stølen (ubeboet). Siden forbi en anden forladt Sæter paa tydelig, mere jævn Vei, der Svinger mere ti1h. Over en Bæk, til (2 T.) Haugestølen eller Fyriegg (forladt). Paa Bakken ovenfor denne vid UdSigt. (Herfra paa ’Z2 T. op til Sæteren SvinerOi, der før var UdgangSpunkt ved Bestig- ningen af Gausta, S. 6O.) Opover, ind i en liden Da1, med Gausta tilh., til (23f4 T.) Lang.fOnnsfølen (l120 m.). Over den fra det lille Vand rin- dende Bæk, med Langfonn (stor Snemasse under Gausta) ti1h. For at undgaa Myreme styres tilh. mod det lille Skar og op i dette. Derpaa ned mod Heddersvandet, der har Afløb til Tuddal. Paa dettes anden Side Heddersjjeld, hvori høit oppe en Hule, Ullerkirken, der har vanske- lig Adkomst, men fortjener at besøges; ca. lå m. dyb. Langs dette Fjeld gaar Veien tildels noget høit, derpaa nedover og saa atter op paa (3V; T.) Hø“iden, der strækker sig indunder den bratte Sydside af de sydlige Gau8taknæer. Her styres indover mod Dalen i S. for disse. I SØ. Blefjeld og JonSknuten, som atter forsvinde Ved Sydspidsen af Gaustaknæerne vid Udsigt mod Tuddal, Blefjeld, Jonsknuten, Skrim og LijZjeld. Saa jævnt nedover Kopsfølheien til Sanatoriets Sæter, Bitrings- naften, og derfra paa Kjørevei mod Kopstølvandets nordre Ende, hvor (5 T.) Tuddal Sanat0rium (973“m.) ligger paa et af de vakreste Punkter, Telemarken har at byde, med glimrende Udsigt. Turister Kost pr. Døgn Kr. 4.00; faste Gjæster Vær. Kr. l-3.00, fuld Kost Kr. 3.2ö. Sanat0riet, der har større og mindre Bygninger, eier Fiskerettig- heder; Udklækningsapparat; Vandledning. Rig Anledning til større og mindre Udflugter; Baade i Vandene. Fra Sanatoriet forbi Nøting— og Toskjærvandene, med glimrende Ud- sigt ned i Dalen. Videre paa god, flad Vei forbi Solem (gammelt Stabur) gangs Elven til Tuddal Kirke og Bøen; over Gjuvaaen med interessante tup til u l Hotel Bjaar (anbefalet), 7 km. (2 T. til det vakre Udsigtspunkt Hov eaa8en.) Nedover i Nærheden af Bjaarvandet, derpaa efter Havde- aaen, som ved sit Udløb i Sønderlandsvandet forener sig med Kova. Ved denne passeres igjennem de store Stene, Kirkestenene eller Huldre- stenene. Langs Vandet sees Gaustaknæeme og siden Gaustas Top. Over en Bro og videre paa Elvens h. Side. Gausta tabes af Syne. Veien stiger, bøier rundt en fremspringende Fjeldhøide og beskriver en Stor Bue; væsentlig Skov; ringe Bebyggelse. Senere ny Bøining; fremdeles i Høiden. Saulands Hoveddalføre sees, og det bærer stærkt nedover, med Himingen, Heksfleld og Sletfleld ret imod. Hen til Kleppen og Kirken, låvorpaa tilv. paa Hovedveien til H0tel Løvheim, S. 67, 23 km. fra gaae-.