Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

50 Rute 6. Helle. Kravikjjorden. Eid-sjjeld. 1l km. Paa Elvens v. Bred den Grend, der ligger omkring Rollag Kirke; I‘3eldvei til Sigdal fra Færgestedet ved Har-dangsundet, S. 48. Fra Fekjan over store Moer, siden langs Laagen, hvor Veien er ind- sprængt i Fjeldet; nær Elven op til Præstmosunde1’; Dalen her bredere; Eúlsgffeld sees; forbi flere Gaarde, Bækjordsmogen og R‘esteigen, og saa over en Tvere1v, hvorefter Sidevei tilv. til Veggl1 Kirke og den sydligste Grend i Nore. Hovedveien gaar over den af Laagen dannede MOkstufoss til H0tel BrubakI:en (anbefalet) og paa Laagens v. Bred til † Helle, 17 km. Udsigt til Blejjeld. Fjeldvei til Tlnn.i ’I’ele1narken. Ved Fossen af tilv. opover Bakkerne ved Vegg11 Kirke en god ’l’. Gang; taaleligKjærrevel op til den øverste Gaard, Lien hvorfra smuk Udsigt over den brede Dal. Nu tarvelig Vei videre mod V.; noget ovenfor Lien t lh. og først langs indhegnede Slaat- enge. Derpaa over nogle Smaaelve (hvor ofte maa vades) gjennem Skov til den for det Meste ubeboede Kraakaassæter, hvor al Vei stanser. Fremdeles videre i V., — først o over, nordenom et lidet Vand, og saa ig§)en brat ned (tildels myret) til SICyrvasaeteren, tilhørende Tinn, ved den temmelig store Elv Skyrva, der falder ud i Tinnsjøen. Denne vades lige ved Sæte- ren; ikke altid grei at komme over. Saa over den brede Dal — noget tilv., hvor en Sti — med Udsigt mod S. til Blejyeld, frem til Greve-skar Sæter i samme Dal. Nu atter brat opover Fjeldvæggen, hvor dog en Sætervei for det Meste er let kjendelig Granskov temmelig langt op. Høiden træbar. Smukt Skue af Gausta. Nedstig- ningen dels jævn, dels brat; forbi en Hjem- sæter; snart efter en Kjørevei, som følges tilh., nedover Bakkerne til Rui og Bryn- juIfsrud. Videre ned ad Bakkerne, over E ven til Landhandlerstedet Tosand ved ’l’essungelvens Udløb l Tinnsjøen, i den saakaldte østbygd. Dampskibsanløbssted. Fra Veggl1 og hid V—s T. At faa Fører og Hest over Fjeldet til rimelige Pr1ser fra Tinnsjøen ikke altid let. Fra’l’osand roes over tilSt1—and ved Vestfjorden paa 1Xfa-2 T.; ogsaa Vei rundt Søen. — Fra Veggli til Sigdal (8—10 ’l’.). 5 km. i S. for Helle Opstigning fra Ru-d (Fører bør medtages 15—20 Mln., da Veien her ofte deler sig). Over Rudsæteren til Aassææren; herfra kun svag og gi-enet Vei til Nerdals- grenden. Derfra stor-stenet Kj ærrevei til Hovedveien lSigdal. Følges denne tilv. nordover, saa, som S. 48, til Tale-S. Fra Helle Dalbunden først meget vid. Veien— flad; begynder snart at stige, først med Laagen nær ved, siden mere bort fra denne; atter mere fladt og siden delvis udover. Forbi Lo.fthus; over Tværelven Ver:ja og opimod den bratte Skagsaas (tilh.). Derpaa tilv. ned til Skaget, hvor Dalen indsnevres. Laagen er her bred; kort ovenfor har den flydt ud af Ytre Norej)“ord eller Kravikjjorden (270 m., 7 km. lang). Vakker Ud- sigt aabner sig efterhaanden opover denne, med Eidsjjeldet tilv. Oppe tilv. den gamle Hestevei over P1adsen Gjeiteryggen. Den nye Vei gaar videre langs Fjorden, forbi Haustveit, der ligger paa en Flade, og videre til Kravik, hvor interessant gammelt Bur, en mægtig Tømmerbygning. Kravik(jo1—den gaar op til Strømmen, hvor Færgested, og hvor kort Stryk i Laagen. Paa dettes h. Bred Gaarden Eide under Eidsjjeld (1377 m.). Bestigning l D.; omtales som 1ønnende. Ovenfor kommer Eidsaaen ned. FJeldvel til Tinn iEidsaaens Dal. 6—8 T. Veien let. Fører Kr. 4.00 pr. Dag. Over Nor-ef’ orden ved Strommen til Eidsana gEtde3 paa Sydsiden af Eidselven. Herfra ætervei paa Elvens Sägside i“vestlig Ret- ning O langs den nor ge Skraaning af Eid-meldet. Forbi en stor Klipå)eb1ok, StemIetrken,— paa Elvens anden Si e den høitliggende Gjuvgrena; foran et temmelig brat FJeld, Gryteberget. Over den ubeboede Heggesaæter, derpaa over en liden trang Dal. SImv(lulen, med en Elv i Bunden; snart derpaa Gløtsæteren (paa Karterne Eidesaeter, beboet). Herhen 1If2—-2 ’l’. — Fra denne Sæter stiges gjennem Blrkelier, hvor Veien snart ganske taber sig, fremdeles l vestl. Retning indtil mod E1ven Kvanna. Der mod SV., hvilken Retning siden stadig holdes. Efter en noget brat Opstigning snart oppe paa det træbare Fjeld; nu følges i Begyndelsen Randen af Høide- draget, som mod Ø. indrammer Kvannas Løb. Ti1h. foran sees en rund Kolle, Syn- hova, med Varde. Af og til no et myrlændt; paa v. Side Skier-veggen (§Skjervnuterne), hvorover Stiftsde et gaar; en kort Stund ind paa Nordmand-ælaepen. Det begynder nu snart at hælde svagt udover mod Tinn,— med Et sees Gausta høit over Fjeld- ene paa begge Sider af Vestfjorddalen. Gausta tager sig herfra rægtig ud. Atter tydelig Sætervei; tilh. ligger nu Numedale- hovae foran, hvorunder Dekkesetsætrene, de første paa Tinnsiden, ligge. Numedsls- hovde en temmelig høi, aflang Aas. Ret- ningen af Veien snart lige paa, snart noget 1ilh. for Gausta. Før Sætrene paa Stene over en mindre Elv, Brækaa1:n. Veien deler sig, 1ilh. til Dekkeset, tilv. til Mydalssæteren (3—3Ifɔ ’l’. fra Gløtsæteren). Fra Mydalen tydelig Sætervei til Haavarsrud, første Gaard i Østbygden (1lZ2 T. fra Mydalen). Veien