Rute 2. Frederikshald Tistedalen. Femsjøen. 29 Fra Berg vakker Fart; først, med Udsigt til de høiere Koller og Aaser hinsides lddefjorden, ned til Fjorden, forbi Lundestad (tilv.) og den Anker-ske Marmor.forretnings Fabrik, derpaa 4 Tunneler, mellem hvilke vakre Udsigter over Iddefjorden. Derpaa tilv. Remmen og Rtd. (137 km.) Frederikshald (3 m.). 1S‘ehultZ’s Hotel, godt; Grand Hotel ([ndehaver Sandberg), rost; Iversens Hotel. Vognmændene S. Larsev, J B1ynildsen og L. Larsen skaffe Kjøretøier. Søndag Middag og Ons- dag Aften Militærmusik i Christiana Park. Dampskibsrute til Christiania, Norges Comm., R. l7O, 177. O Landevei til Rakkestad S. 31. Paa Lande- veien sydover †Stenersrød, 18 km., og †Hö- geit i Sverige, l6 km. v Byen (ll,217 Iudb.) har en vakker Be l1ggenhed paa begge Sider af ’I’istedals elvens Munding (Nard-siden i N. og Sør- siden i S.) under det høie Fjeld, hvorpaa Fæstningen Frederiksten er anlagt. Den er, efter den store Ildebrand 1826.regelmæssig og smukt bebygget. Ogsaa Frederikshald har betydelig Udførsel af Trælast, som væsentlig kommer ned ad Vasdraget fra de til Sverige grænsende Dlstrlkter og fra Sverige. Byens fleste Trælasthuse have slaaet sig sammen i Sagbrugsjoreningen, et mægtigt Samlag, der har overtaget omtrent den hele Trælasthandel.’ Byens vakreste Partier ligge samlede omkring ’I’orvet, hvor der er reist en Obelisk for Brødrene Colbjørnsen, samt omkring Broen. Byens Kirke vakker og rummelig. Derhos en katholskKlrke, en methodistisk samt egne Forsamlingshuse for 6 Dissentermenig- heder. Flere Industrianlæg. Størst Inter- esse frembyder Frederlksten, før l Tiden Landets vig- tigste faste Punkt, der beskyttede Green sen mod Sverige; siden 1814 uden Betyd ning. I den norske Krigshistorie indtager saavel Byen som Fæstningen en fremra- gende Plads, idet de flere Gange med stor Tapperhed have tilbageslaaet flendtlige .Angreb. l658, 16Ö9 og 166o forsøgte Sven- skerne ved gjentagne Indfa1d at bemægtige sig dette dengang endnu ubetvdelige og ubefæstede Sted, men bleve altid tilbage- 8Ifi811e. Borgerne forsvarede sig kjækt, dels alene, dels med Understøttelse af Soldaterne. For at vise sin Anerkjendelse herfor skjænkede Kong Frederik III . dem 1665 betydelige Privilegier og gav Byen (opr. Halden) dens nuværen e Navn “Frederlkshaldɔ. Ligeledes bleve de un- der Krigen anlagte Skanser ombyggede og udvidede til en fuldstændig Fæstning. Da Carl xlI. 1v16 angreb de-nne, vare Bor- gerne under Ledelse af Hans og Peder l l l Colbjørnsen besjælede af samme Mod som deres Forfædre og tilføiede Svenskerne stor Skade. Efterat dette Angreb var mis- lykket, kom den svenske Konge 1718 til- bage og aabnede en Beleirlng mod Fæst- ningen, men blev 11. December skudti Løbegravene. De nuværende Fæstnings- Værker ere for det Meste opførte under Frederik V, tildels under (3h stlan VII. l8l4 blev Fæstningen overglven 1 Hen- hold til Konventlonen i Moss og holdtes flere Maaneder besat af svenske Tropper. Paa det Sted, hvor Carl XII. faldt, blev der 1860 af den svenske Hær reist et Mo- nument. Paa samme Side ligge de tre Udenværker Gyldenløue, ()uerberaet og Stor- taamet. Fæstn1ngens Beliggenhed er me- get smuk; Udsigten fraden høieste Bastion henrivende StorkIet-en, som fra Fjorden fører op igjennem Fæstningsværkerne, er brat, hvorimod fra ‘l’istedalssiden magellg kan kjøres op i Vogn. — lx;øretur op Tiste- dalen til Vedm (gml. Sæ egaard) er løn- nende. Der kan kjøres op og ned paa forskjellige Sider af Elven. Bedst at kjøre op paa Nordsiden af Elven og ned paa Sydsiden, hvorfra kort Vei op til Frederik- sten. En anden vakker Kjøretur gjennem Berg rundt Forby (S. 28*. En anden Kjøre- tur er til Id Kirke (6 km.), hvorved sees Store Id(lesletten med dens vakre Gaarde. Derfra Vel til Aspedammen og Præste- bakke, med Sidevei til ør (S. 3u). Ogsaa at anbefale Kjøretur til (—Vlnaasen iBerg (3 km.§, hvorfra i klart Veir Gausta i Tele- marken skal sees. Fremdeles Udflugt til Dr-agonkollen paa den svenske Side af Svine- sund og t-il Bjørnemdpiggen. længere inde ved Iddeiìorden, begge med Udslgter. Om- egnen vakker; dog ingen storartet Natur. Ved Landstedet Rød vakker Park; staar alm. aaben. Dampskibs1—uten i det Frederikshatdske Vaadt-ag, (S. 32 flg. Om Sommeren Dampskibe til Strøm- stad, til Hvaler og til Aarebakke, 5 km. fra Iddefjordens Bund (Stenhuggerler). Fra Frederikshald videre med J ernbanen til Rigsgrænsen. Banen er paa det første Stykke, med betydelig Stigning, lagt opover den bratte Fjeldvæg, som i S. begrænser Tistedalen og bærer Frederiksten, hvis Værker ogsaa sees i Begyndelsen af Farten. Her Anledning at nyde Tistedalens rige, vakre Natur; Pladsene tilv. bedst. Tunnel; ti1v. store Fabriker og Tistedalens Kapel; derefter Udsigt til Tistedalselven, som oven- for Fossen flyder stille og rolig, ved (141 km.) Tistedalen (38 m.),iumidde1bar Nærhed af Tangen, Kanaldampskibenes sydlige Udgangspunkt (S. 32). Tilv. Femsjøens store Flade, som dog snart igjen tabes af Syne. Her er et af de faa Punkter, hvor Jernbanen er i Nærheden af Raet — Z .: . V =... ’8å —W 11==1 ɔ .=— =1 Z— ɔ.
