Det var nemlig i 1869, dens Forfatter med to Venner, L. B. Stenersen og J. Vibe, foretog sin første større Fodtur gjennem Fædrelandet. I 1874 kunde Forfatteren mene, efter fjorten Sommere, at have erhvervet et ganske grundigt Kjendskab til Norge. Alligevel var det i Grunden først efter denne Tid, Studierne for Alvor begyndte, og nu, 25 Aar senere, føles det, som om Kjendskabet baade kan være hullet og mangelfuldt nok. Fordringerne ere samtidig blevne større, og med det udvidede Reisefelt bliver det stedse vanskeligere at holde Rede paa enhver Forandring. Maatte blot de, som benytte denne Udgave, erindre, at Ingen kan have skarpere Blik for dens Mangler end Forfatteren, Som begynder det reviderende Arbeide for tiende Udgave umiddelbart efter Offentliggjørelsen af den niende.
Enhver ny Udgave af Reisehaandbogen har hidtil i store Dele været at betragte som et nyt Skrift. Hvad der i den niende Udgave hovedsagelig er tilkommet i ny eller væsentlig forandret Bearbeidelse, paa Grundlag af egne Iagttagelser under Reiser i Somrene 1896, 1897 og 1898, er især Saltens Fjorde med de der stærkt udvidede Dampskibsruter, Nordmør og Romsdalen, med de Fjeldruter, der krydse hinanden ved Aursjøen, Gudbrandsdalen, hvor Ottabanens Aabning har krævet en fuldstændig Omarbeidelse, de sydlige Jotunfjelde, Gravehalsens Omgivelser, Hardanger, Telemarken (Vestfjorddalen og Haukeliruten) samt Sætersdalen.
For Revisionen for øvrigt har det været nødvendigt at føre en omfattende Brevveksling til Erhvervelse af allehaande Oplysninger. Fra de fleste Kanter er der her vist stor Velvillie og Imødekommen, medens det ogsaa har vist sig, at der selv paa meget interesserede Held kan komme tilsyne en stor Mangel paa Forstaaelse af den Betydning, en paalidelig og fuldstændig Reisehaandbog maa have for Reiselivets Ophjælp og Regulering. Fra flere Dampskibsselskaber og lokale Turistforeninger er derimod vist Sagen en Interesse, som har været til stor Hjælp ved Udarbeidelsen.
En Række af velvillige Meddelelser om Reiseforhold ere bl. A. tilstillede Forfatteren og benyttede ved niende Udgave af D’Hrr. Adjunkt Aage Aagaard, Kaptein E. Aanesen, Stadsingeniør Andersen, Bodø, Amtsingeniør Andvord, Moss, Redaktør O. Berentsen, Fredrikshald, Amtsingeniør E. Borch, Leikanger, Stud. chem. Ivar Moltke-Hansen, Adjunkt B. Hartmann, Trondhjem, Cand. min. Holmsen, Niels Klem, Horten, Knut Laake, Fiskeriinspektør A. Landmark, Sognepræst M. Moe, Drangedal, Distriktslæge Müller, Røros, Storthingsfuldmægtig; A. Nickelsen, Sognepræst K. O. Nordlid, Seljord, Cand. jur. Arnet Olafsen, Sognepræst O. Olafsen, Ullensvang, Advokat Johan Rømcke, Nes, Hallingdal, Observator J. Fr. Sehroeter, Alice Schrøder, Kjøbenhavn, Overlærer Karl Schulz, Trondhjem, Lærer T. Stavnem, Stavanger, Amanuensis Aksel S. Steen, Overretssagfører E. Stenersen, Drammen, Landbrugschemiker F. H. Werenskiold, Kaptein J. H. Vogt, Christiansand. Fremfor nogen Anden
