Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Forord.


Efterat i tyve Sommere, fra 1879, otte Udgaver af denne Reisehaandbog, paa tilsammen mere end 18,000 Exemplarer, ere blevne udsolgte, fremlægges den nu i niende, betydelig forøgede Udgave. Denne kan gjerne kaldes en Jubilæumsudgave, idet Bogen første Gang udkom paa Tysk i 1874. Af den tyske Bearbeidelse, der siden 1879 er indlemmet i den bekjendte store Samling af «Meyers Reisebücher», er netop iaar udkommen en syvende Udgave, saa at Bogen i 25 Aar paa disse to Sprog, Norsk og Tysk, har oplevet hele seksten Udgaver.

I dette Mellemrum er der imidlertid tillige foregaaet en Revolution i det hele Reiseliv. For 25 Aar siden meddelte den første tyske Udgave, som den Gang sandt var, at Hoteller i dette Ords sædvanlige Betydning ikke gaves i Norge udenfor de større Byer. Da Reisehaandbogen først blev skreven, var der endnu ikke anlagt et eneste Sanatorium, og Trondhjemsbanen var den Gang ikke aabnet. I Jotunheimen gaves der ikke andre Kvarterer end Sætre og Fælægre samt Raufjordheim, Gjendeboden og Tvindehaugen. For den, som ønsker at erhverve Indblik i den Udvikling, Landets Kommunikationer og Reiseforhold for øvrigt har undergaaet i denne Aarrække, et fjerdedels Aarhundrede, vil det være af Interesse at sammenholde de paa hinanden følgende Udgaver af denne Bog, i hvilke der for dette Øiemed kan findes et rigt Materiale.

Reisehaandbogen hviler overveiende paa dens Forfatters egne Iagttagelser; den er for det Meste skreven paa de Steder, om hvilke den fortæller; den er bleven til i Kariolen paa Landeveien, paa Kyst- og Indsødampskibe, i Jernbanevogne, under Vandringer over Bræerne, foran Fosserne, ved Hvil paa Høifjeldet; den er skreven baade i Solskin og i Regn eller Sne. Den er stadig revideret, stadig overarbeidet og omstøbt, og efter de 25 Aar skal der nu kun være Lidet, som staar tilbage af den oprindelige Text. En Bog, som kommer istand paa denne Maade, vil nødvendig faa et subjektivt Præg. Det er saagodtsom overalt dens Forfatters personlige Indtryk og Oplevelser, som have bestemt Redaktionen. En saadan ensartet, subjektiv Støbning kan byde mange Fordele, men kan ogsaa have sine svage Sider. Det er kun at ønske, at de første maatte være mere fremtrædende end de sidste. Ialfald er Bogen fremgaaet af Reiser og Vandringer saagodtsom hver eneste Sommer gjennem et Tidsrum af 40 Aar.