F Rute 65 . skibe ind baade paa Porsangerfjorden og Laksefjorden; dette sker nu ikke mere, idet Farten der besørges ved en Lokalrute (Norges Comm., R. 426). Postskibene gaa dog fremdeles 1 G. ugentl. ind Tanafjorden. Hurtigsk1gen1e Fgaa å1denfor det Hele i t mege aa en arvan . Fimnarkskysten er nøgen og ube- skyttet. I Vestfinmarken — til Svær- holt — er der ytterst Store Øer. I Øst- finmarken mangle disse helt. Vestenfor Hammerfest ligger Sø)—øen (9v1 km.“) og Seilaná (58v km.2) samti S. for dem Stjernøen Nordkap. 391 (247 km.9) med Topå)er saa henved l000 m. Ki1aløen har et Fla ein hold af 339 km.9. Mod Ø. sluttes de store Øers Række af Z Mage-øen (390 km.“;. En Skjærgaard savnes over hele Finmarken. Befolkningen bor W overmaade spredt; den er væsentlig hen- vist til at nære sig af Havet. med Und- l tagelse af de Lapper, der streife om i det ‘Indre (S. 3v7) og høre hjemme i de to Fjeldbygden Kautokeino og Karasjok. 1 Hammerj’est— Vardø, 333 km.; for I. Kr. t22.00. HammerJ’est-Vadsø, 408 km.; for I. 1 Kr. 28.00. Fra Hammer“fest (S. 379) rundt Fuglenes; indenfior Melkøen, langs Kvaløens Kyst, der ikke ligner de øvrige Øer heromkring og først paa sin Nordpynt har en Næring, Hammerfestmylingen. Under Farten ud fbrbi denne, med Refsholmen tilv., sees i V. og NV. Søn-øens bratte Fjelde, som mod N. ende i Akkar.flordnæringen og Tarhalsen, der begge sees. Mod N. den høie Rol8ø med dens Næringer, mellem dem paa Sydsiden Rolsøskolten og Rolsøaksla. Skibet gaar i nordøst1ig Retning med Rolsøen ti1v. og den lavere Reinø tilh., gjennem det meget brede Rolsøsund. Reinøen skilles igjen ved Bustad-sundet fra Fastlandet. Langt ude tilv. ]ngøen. Dampskibene anløbe ROlsøhavn (Telegraf). Videre mod den lille Havø, ret imod det bratte Fjeld Havøgavlen; udenom Øen, gjennem Breisundet, med Hjelmsø tilv., og tilbage mod V. (Sundet kan kun passeres af smaa Skibe) til Havøsund (Telegraf; godt Kvarter-). Saa mod Ø. med Ifielmsø tilv. over den brede Kulj3ord til Maa8ø, der anløbes paa Østsiden Turistskibene gaa udenom Hjelmsø for at vise Fugleberget HjelmsøStauren. Videre i nordøst1ig Retning mod Magter- øen til Gjesvær (Telegraf). Udenfor denne de tre Fugleberge Stap ene (Gjesværstappene), Kirkestappen, Bokstappen og Storstappen. Nu med Turistskibene) ud over Gabet af den øde Tujjord. der gaar ind paa Magerøen (tilh.), hen til Tunes. Her sees Knivskjælodden, der stikker lidt længere mod N. end Nordkap, hvis Top nu sees, og som snart udenfor denne Odde viser sig i hele sin Vælde. Der styres over Kniv- skjælviken hen til selve N0rdkap (7l“0 10‘ 40 “ n. B.). Dette berømte Forbjerg (295 m.) gjør, med sine mørke Skiferklipper, et mægtigt Indtryk; brat og vanske- ligt at bestige; sprukket og forvitret; mange nedfa1dende Klippestykker; Europas ytterste, stormbidte Forpost mod N. Især er den vestre Pynt storartet; prægtigt Ekko. Ret under Nordkap en rig Fiskebanke. Saa rundt Kappen og ind i Hornviken, hvorfra tung Opstigning (45 Min.) paa Nordkaps aldeles flade, stenbedækkede Plateau, en ægte ZVæring; paa dette den af Kong Oscar II. 8. Juli 1873 reiste Støtte og en af Keiser Wilhelm II 22. Juli 189l opreist Varde; i en Pavillon serveres Champagne (Kr. 8.00 og 12.00 for F1askenI). Medens Turistskibene gaa paa den ytre Side af Nordkap, tage Postskibene Veien indenfor og gaa gjen- nem Magerøsundet, ved hvis Bredder der ofte kan bydes Anledning til at Se La‘ppeleire med Rensdyrhjorder. Fra Næ-dkap over Hornviken til den bratte Skar-svaagsnæring, rundt denne over den brede Kamøjjord til Helnes, rundt dette tilh., langs 1ave, grønne Næringer. Her aabner sig Porsangerfjo1—den tilh., langs hvis østre Side der langt indover viser sig Næringer, med Sværholt- klubben og Nordkyn. Skibet anløber Sør-HOnningsvaag, Finmarkens fornemste Vær med god Havn (Telegraf); godt Kvarter; derefter forbi Nord-Honningsvaag og hen til (l99 km.) IØelvik, som ligger i en trang, veirhaard Dalkjedel. Kirken blæste ned 1881 og blev gjenopført i S. Honningsvaag. KjelVik er et gammelt Hande1Ssted; der knytter sig til Stedet Sagn af samme Art, som det om Medjaauren (S. 34:3).
