Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

390 Rute 6’4. Kroken. Søveien. end nedenfor. Dalen deler sig i to Grene, Østerdalen, der fører op til Altevandet, og Sørdalen, som fører over til WTorne Trásk i Sverige. Fra Strømsmoen skal der endnu være Bebygge1se 17 km. opover; siden 6 km. til Altevandet. Til ’I’orne Träsk opgives at være (omtr. et Døgns Reisen Fra Sætermoen først tilbage til Veiskillet og saa opover i Skov. Siden fiadt, i vakker, venlig Egn. Istinderne sees nu fra Bagsiden; først forbi Sætervamlet og Kobberygvandet og derpaa i Skov jævnt op paa Kobberygge‘n, hvor det først er fladt, forbi Gaarden Midtli (5 km.). Siden opad og ind i et lidet Skar, hvor Pladsen Skar-et passeres, og snart efter frem paa Heldingen ud mod Salangsdalen. l-ler udover, del- vis i S1yngninger, nedad den tætte Li og ned i Dalbunden, hvor tilv. Kjørevei opover Da1en. Hovedveien svinger tilh. nedover, forbi Brand- vold (5 km.) og Østgaard, med 1S‘alangselven tilv., ned til † Kr0ken, 10 km.; pent, koseligt Sted. Mod S. Skal der kunne kjøres opover Salangsdalen 25 km. Fra Kroken fortsætter Veien ned- over Dalen, forbi en Plads og siden i Skov og Myrer. Senere i Slyng ned til Elven, hvor ret foran sees AarbOstadtinden paa Andorga (S. 376). Lidt længere fremme fører Veien i venlig Skovegn langs det vakre Fa1d, Kiste“fossen; nedenfor denne i brat Sving over Elven og langs dennes v. Bred nedover forbi Gaarden Bruvold. Dalen her bredere; Landskabet er meget venligt. Oppe tilh., paa h. Bred, Gaarden Leirbækmoen, sidste Gaard i Maalse1vens Præstegjæld. Siden forbi Gaardene Sæmund og snart efter Bdaste&—bakken oppe tilv., hvor Sidevei over Lavangseidet til Lavangen (S. 376). Efter Masterbakken nærmere Veien “ EIVeVOIden, (7 km.) Siden forbi det vakre Fagertun, hvor først Øvre Vand sees. Over Myr ned til dette og siden langs dets Bred. Paa den anden Side af den brede Vandflade det bratte, vakre Fjeld Flaaget. Navnlig opover Dalen vidtstrakt Udsigt. I Vandets øvre Ende mod Ø. sees Elvebakken; derfra Overgang til Skoelvdalen (S. 389). Veien gaar til nedre Ende (6 km.) af Øvre Vand og der ved Strokkenes over den korte Strøm mellem Vandene over paa h. Bred; i venlige Omgive1ser langs Nedre Vand indtil Vasshoved, hvor Salangens Kirke ligger-. Her et Stykke opover, og saa igjen nedover i store S1yng til Sagjjorden, ved hvis Bred frem til W — T Søveien, 17 km.; godt Kvarter. Brillant Skue af Fakstinden, Aarbostadtinden m. fl.; S. 376. Veien fortsættes langs nordre Fjordbred. .Ý—.—. 5— Balsfiorden befares i regelmæssige Ruter af Amtsdampskibene, som der have mange Anløbssteder; Norges Comm., R. 420. Fra Fjor- dene Bund Overgang saavel fra Nordkjosen til Mælen og Hatteng i Lyngen (S. 386) som fra 1Storsteinnes til Maalselvdalen (S. 389). 65. l(ysl1—uten mellem l . PoStdampskibene Rute I og HI fort- sætte 2 G. ugentl. fra Hammerfesti 34—43 T. til Vadsø. 1 G. ugentl.— Hurtigrute i 24 ’1’. ved Ben-genske og Nordenfie1dske Dampskibsselskabers Skibe og 1 G. ugentl. ved Vesteraalens DampSkibsselskab. I disse Hurtigruter anløbes kun Sør-Hon- ningsvaag, Mehavn, Var-dø og Va(lsø. For- l-lammerlesl og Va(lsø. øvrigt se de ind1edende Bemærkninger S. 347. Turistskibene gaa til Nor-dkap og vende derfra tilbage. Efter de i 1899 ved- tagne nye Ruter er dette den eneste Lei- 1ighed, der byder sig til at bestige Nord- kap; maaske kan dog den S. 381 omtalte Rute paa I—Vorsange1—fjorden her komme til Anvendelse Tidligere gik de store Damp-