Rette 57. Stod. Snaasenvandet. 341 57. 8naasen. V StenkjaV—r-Fosslandi N amdalen, 1Oti (114) km. Omtr. Skydsudgift Kr. 21.ÖO. Denne Rute aabner Adgang til de vakre Egne om Snaasevandet og er tillige den hur- tigste Vei søndenfra til F“lskemfossen og Namdalens øvre Del. SnaaseVandet be- fares 3 G. ugentl. irege1mæssigRute af det gode Dampskib “Bonden-, der gaar ud fra + Sundan, S. 338; Norges Com1n., R. Ö14. Rutens andet Endepunkt er Sem i Snaasen Vandet tilbagelægges paa —11j2 T. — Naar om Vinteren Isen kjøres, regnes 11 km. fra † Sundan til † Kvam. Fra Sundan til † Langhammer 8 km. — Snaasev(mdet er i Rækken af Norges Indsøer efter deres Størrelse det ottende (36 km., 78 km.C, 24 km.). Det omgives af vakre Fjelde og har kun i V. og Ø. nogen stærkere Bebyggelse. Veien langs dets nordl Side byder megen Interesse. 1. DampskibSrutenɔ Fra Stenkjær følges først Landeveien nord- over opimod Hegge (S. 338). Saa tilh. op en liden Bakke og sideni henrivende Egn mere fladt, med Byelven tilh“ Ti1v. brat, skovk1ædt Fjeld. Tilh. den store Gaard By. Tilh. ned til Elven (Fabriker) og 1ilv. langs det vakre Reinsvand (17 m.), mest omgivet af Granskov, der følges til Gaarden Fossem. Siden langs Fossemvandet (20 m.), med høiere Bredder; ogsaa større Flader efter Stranden. Hinsides Vandet i blide Omgivelser For Kirke og Stod Præstegaard For-bi Nedre Sundan til † Øvre Sundan 11 km., hvor tilh. ned til Elven; over denne til Meieriet, hvor (Bonden» ligger. Til Kjøretu1—en bør beregnes l“Z2 T. Ved Sundan begynder SI1fiaseVfi11de’I3 med et vakkert, lidet rundt Bassin. Ud af dette i ganske smalt Løb, hvorefter Selve Vandets store Flade aabner sig. Oppe tilv. Raamaa, kjendt 1br sin smukke Udsigt. Videre Føling Kirke og den vakre Bygd paa Nordsiden, hvor Lang- hammer anløbes og derefter Grønnes. Der strækker sig her tværs over Vandet et Rev (Moræne“?), der efter Sigende ved lav Vandstand skal kunne kjøres, og hvor der maa styres forsigtig med sagte Fart. Derefter anløbes paa SydSiden Klingen og paa Nordsiden Kvam. Nu Udsigt op- over Vandet, omtr. i dets hele Længde. Undertiden anløbes herefter paa Sydsiden Valløen; men som oftest langs Nordsiden direkte til Klauv- gaard. Der følger nu en Del smaa Øer som Langøen og Faar-holmen. Tilh. en større Vik, Grønørbugten, omkring hvilken der er fladere Land. Derefter anløbes paa Nordsiden Hammer. hvor Dampskibet har sit Naust for Vinteren. Nordsiden nu paa længere Strækning kun Skov og Fjeld, der hæver sig op til Gjeitfjeldets Ryg. Senere over mod Sydsiden, der ogsaa væsentlig er skovklædt; her anløbes Aalneset, nordenfor Grønør- bugten. Atter over til Nordsiden, til Vegset, og saa forbi Roal(lsteinen. I Ø. sees Andorfleldet og Blomlisæteren. østlige Endestation er Sem, 4IZ2 T. fra Sundan. 2— Landeveien. Fra Stenkjær som S. 338, 6 km.; ved Veide1et tilh. i venlig Egn, hvor tilv. Lømsen; senere Føling Kirke tilh. Skov og Fjeld mere fremtrædende i LandSkabet end tidligere. Derefter ud paa fladere Land, ned mod Snaasevandet, i hvis Nærhed † Langhammer, l5 km. Derefter over en med flere Gaarde bebygget lav Høide; saa efter en liden Stund ud paa den flade Strand med vakker Udsigt over mod Sydside11, som her er flad, med mange Gaarde, til † Kvam, 8 km., i meget vakker Egn. Straks bortenfor denne Station Kvams Kirke; derpaa stærk Stigning op til et Plateau med flere Gaarde. Vid Udsigt over Vandet og dets 0mgive1ser; paa Sydsiden den høit1iggende Gaard Nord-fleldet; ellers kun faa Gaa1—de paa denne Side. Veien tildels lagt i store Slyngninger og stiger stærkt fra begge Sider al’vekSlende. Først gjennem Myr og Skov, derpaa ned, med ZVødalsviken tilh. Over en Bro og atter opad i store Slyngninger; videre Skovplateau, afveks1ende — Z”t(
