342 Rute 57’. Snaasen. Blomlisæteren. Formo. op og ned. Veien synker igjen noget nedad langs Vandet. Vakker Ud- sigt. Atter noget bort fra Vandet; atter op og ned paa samme Maade som før, tildels gjennem Skov og ensformigt, til † Hegge, 16 km., omgivet af store, dyrkede Marken Straks efter denne Station ind i Snaasen, saa forbi de vakre Gaarde Hammer; derpaa betydelig Stigning; bort fra Vandet, gjennem Granskov op til Heimsjøen, langs dette lille Vands skovklædte Bredder, atter opover, indtil ved Mølnviken igjen Snaasevandet faaes paa Siden. Veien nu meget vakker; den er smal og gaar langs Fjeldsiden i betydelig Høide over Vandet; siden ned til dette og frem til — † Vegset, lo km. Direkte til Namdalen kan her kjøres op Bak- kerne til Gaarden Moum paa et Plateau bagenfor Roaldsteinen, til den fra Sem kommende Vei. Fra Vegset flad Vei fremover med Udsigt til Snaasens Hovedkirke (ti1h.), lige mod Roaldsteinen, en brat Kolle, under hvilken Veien gaar langs en liden Bugt. Videre forbi Gaarden Hoɔjem, derpaa over Leir- aaen og tilh. frem til † Sem, 6 km. (godt Kvarter), hvor ogsaa Dampskibsruten har Sit østlige Endepunkt. Herfra sees det store Fjeldparti paa Dalens Nord- side mellem Snaasen og Namdalen; meget vakkert. Paa 5O Min. gaaes mage]ig til Snaaseres Kirke og tilbage-; Koret er den gamle Kirke; det Øvrige nyt, opført af Graasten, fuldendt 1869; Gravkapel fra 1703. Fra Kirken vakker Udsigt. Bygdens Navn udtales Smaa (af det gamle snös: Bergfremspring). Blomlisæteren. Fra Sem gaar Veien i S1yng op til Præstegaarden og Kirken. der- paa forbi den store Kroff(aard og saa ind- over paa Høiden i va er Egn gjennem Nordbygden Tilh. Udsigt til Sørbygden. Forbi For-berg og Berg,— ved første Veidele tilv. Saa fladt, forbi flere Gaarde. Tilh. og nedover til Gravbrøtelven; over denne op til Gravbret (146 m.), 1l km.; pent Kvar- ter, hvor der skaffes Befordring. (Hest til Blomli Kr. 1.å0.) Ved Gravbrøt vakre Fos- ser, Nordre og Søndre Helvede. I Storms- elven, som danner disse. interessante Jætte- gryder. Videre kan ikke kjøres. Først op en brat Bakke og saa fladt i Skov til Net- aunet (20 Min.) og videre til Omli (15 Min.), hvor Snaasevandet sees tilh. Her ikke Saavel fra Vegset som fra Sem disse Veie forene sig siden. Den, gjennem:Grinden, men tilv. I pen Skov, mest Gran, med Veivise1e ved Veiski1, lidt op og ned. En saadan viser hen til et Stup (1 god T. fra Gravbrøt), hvor vakker Udsigt til Aunsandjossen (forsigtig I). Nu stærkere Stigning, videre Udsigt til Blomlisæteren, hvor Indherreds ’I’urist- forening har en Turisthytte (2’I’. fraGrav- brøt); 4 brede Senge. I Nærheden Fiske- vandet Skjørsjøen (222 m.), forpagtet af samme Forening Sæteren ligger over- maade vakkert, nær Trægrænsen, under AndorJjjeldet (8Ö2 m.), der bestiges paa 2 T. op. Fra Sæteren stor Udsigt over Snaasens Dalføre og Snaasevandet, med Gjeitfjeldet og Tømmeraasskuten. gaar en Vei nordover til Namdalen; som fra Sem skal over Snaasehe2en, maa først et Stykke tilbage over Leiraaen og saa op ad bratte Bakker, ovenfor hvilke Veien fra Vegset kommer til. Videre fremover paa smaa- bakket Vei, tildels langs en Elv til Kjenneraasen (11 km.?). Denne Gaard var en Tid nedlagt og brugtes alene som Sæter, men blev omkring l850 atter optagen som Gaard. Her hvi1es a]m. i nogen Tid. Videre fremover paa ensformig, smaabakket Vei, forbi Koltjernet (tilv.), som har Afløb til Snaasen. Saa op nye Bakker, til Pladsen Heia. Derpaa over Grongs Grænse, over Rauhyllbroen, forbi Sæteren Rauhyllbakken. Oppe i Aaserne ti1v. Sæteren Biskoplien. Paa begge Sider sees underveis lidt høiere, til- dels skovbare Fjelde. Videre i de svære Bakker Bjørgan ned i Da1en; i denne langs den 1ra Finlierne (Li) kommende Ei-v Sanddøla, til † F0rm0, 27 km. (bet. for 33) paa h. Bred. Vei gjennem Sanddeladalen til L1. Ud— hvor Dalen indSnævres. Videre opover gangspunkt fra † Formo eller nogetiN. for den lidt ensformige, skovklædte Dal til Rauhyllbakken. . Først forbi Formojossen, Godejorden (ca. 17 km. fra Rauhyl1bakken); over Moer forbi flere Sætre til Trangen, godt Kvarter Derfra opover Dalen forbi
