allerede mærkes i Firtiaarene. uagtet det endnu den Gang kun var mindre i Sammenligning med senerehen. En betydelig Fabrikdrift har udviklet sig, fornemlig langs Akerselven, hvis mange Smaafosser afgive Drivkraft. I Femti- og Sekstiaarene og end mere i Sytti- og Ottiaarene er Byen bleven Centrum for et udstrakt Jernbanenet, som først har givet Stødet til den stærke Fremvækst. Dette vil nu atter blive udvidet. Fra at være en beskeden norsk By har Christiania pludselig antaget europæiske Dimensioner, og man er saaledes ogsaa i vort Land bleven Vidne til en lignende Udvikling som den, der i dette Aarh. har skabt Udlandets store Byer. Christiania er ikke alene Handelscentrum for den største Del af det søndenfjeldske Norge, men den har udvidet disse Forbindelser over det hele Land. Byen er tillige Sædet for Landets vigtigste aandige Interesser.
Som Udgangspunkt for en Vandring gjennem Christiania bør helst vælges Carl Johans Gade, der gjennemskjærer Byens tættest bebyggede Del, Sædet for det travleste Forretningsliv, hvor enhver Tilreisende ogsaa vil komme til at færdes mest. Fra denne Gade udgaa mod S. de Gader, som i lige Linie gjennemskjære den oprindelige By, Lille og Store Strandgade, Skippergaden, Dronningens Gade, Kirkegaden (der fra Vor Frelsers Kirke fører til den nedre Fæstning), Kongens Gade, Nedre og Øvre Slotsgade, Akersgaden samt Nedre og Øvre Voldgade. Disse overskjæres igjen af Prinsens Gade, Toldbodgaden og Raadhusgaden. Voldgaderne ligge temmelig høit, med brat Skraaning mod V., hvor Husene tildels ere byggede i Terrasser ned mod Rosenkrantzgaden.
Det kongelige Slot ligger paa en Høide paa Byens Vestside. Slotsparken altid aaben; kun det sydvestlige Hjørne afstængt, naar den kongelige Familie opholder sig paa Slottet.
Slottet er opført efter Tegninger af Linstow og under hans Ledelse 1823—1848. Fra Taget storartet Udsigt. Adg. S. 7. Drikkepenge Kr. 1.00—2.00 efter Følgets Størrelse. Midtpartiet optages af den store Indkjørsel med Trappeopgangen, hvor Basreliefs af Sinding og Skeibrok. Paa dennes sydlige Side ligge de kongelige Værelser. Dronningens Værelser i 1ste Etage ere smukke, navnlig den hvide Salon. Over dem i 2den Etage Kongens Værelser. Af disse er den tidligere Audienssal dekoreret med Malerier af norske Landskaber (af Flintoe). I den daglige Salon Portrætter af Dynastiet Bernadottes første Konger og Dronninger. Kongens Dagligværelse tilv. for denne. Billardsalen, indredet af Oscar II, er meget smuk. Tilh. for den daglige Salon den daglige Spisesal (Munchs, Arbos og Bergsllens Malerier af Kroningerne 1818, 1860, 1873). Til denne støder den røde Sal, hvorpaa følger den store Festivitetssal, der gaar igjennem to Etager og staar i Forbindelse med Spisesalen. De kongelige Værelser ere prydede med talrige Malerier af norske Kunstnere, skjænkede i Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup 6. Juni 1882. I nordre Fløi Kapellet og over dette den store Spisesal, der støder op til Festivitetssalen.
I Parkens nordøstlige Hjørne egen Bygning for Mekanikus Olsens store Kikkert, hvortil Publikum har Adgang.
Foran Slottet Brynjulf Bergsliens Rytterstatue af Kong Carl Johan. Bag Slotsparken ligger Statsministerens Embedsbolig.
Nedenfor Slottet, i Carl Johans Gade, findes nogle af Hovedstadens største offentlige Bygninger.
Nationaltheatret, i Studenterlunden, paa Gadens sydlige Side (Architekt Henrik Bull). I eller ved dette vil i en nær Fremtid blive opstillet flere Statuer (af Digterne B. Bjørnson og H. Ibsen, samt af Skuespilleren Johs. Brun).
Universitetet (oprettet 2. Septbr. 1811) paa Gadens nordl. Side, opført 1841—1851 efter Tegninger af Grosch, reviderede af Schinkel. Foran Midtbygningen Middelthuns Statue af Professor A. M. Schweigaard. I Midtbygningens Gavlparti Broncefrise af Skeibrok: Athene besjælende det første Menneske. I Frederiks Gade det chemiske Laboratorium, og ret imod det store nye Historiske Musæum (under Opførelse). I denne Bygning (efter Tegning af den afd. Architekt Henriksen) vil der blive Lokaler for Oldsamlingen, for den ethnografiske Samling og Myntkabinettet, samt antagelig for Folkemusæet.
