Samlingen af nordiske Oldsager og Vikingeskibet Søndag. Mandag og Fredag 12—2. (S. 10.) Vikingeskibet mod en passende Godtgjørelse altid tilgjængeligt ved Henvendelse til Vagtmesteren i Midtbygningen.
Ethnografiske Samling Søndag 12—2, Mandag og Fredag 1—2. (S. 10.)
Zoologiske Musæum Søndag, Mandag og Fredag 12—2. (S. 10.)
Botaniske Musæum Mandag 12—2. (S. 10.)
Mineralkabinettet Søndag 12—2 og Fredag 12—1. (S. 10.)
Botaniske Have paa Tøien og sammes Bibliothek daglig. Drivhusene Hverdage 12—2. (S. 14.)
Astronomiske og magnetiske Observatorium (Drammensveien) Mandag og Torsdag 12—2 og 8—10 Em.
Artillerimusæet paa Fæstningen efter Tilladelse fra Felttøimesterens Expedition sammesteds.
Rustkammeret paa Akershus ligesaa. (S. 16.)
Christiania, Norges Hoved- og Residensstad, ligger ved Bunden af Christianiafjorden (59° 54‘ 42“ n. B.) i en veldyrket, frugtbar Dal, omgiven af skovbevoksede, vakkert formede Fjelde. Den nærmeste Omegn forskjønnes betydelig ved de talrige Landsteder, som overalt titte frem bag Træerne og ved alle Bugter, og ved de mange, tildels skovbevoksede Øer i Fjorden. Byen, som efter de i de sidste, 40 Aar foretagne Udvidelser har faaet en uforholdsmæssig stor Udstrækning, er i den gamle Del regelmæssig bebygget med brede, retvinklede Gader, hvis Huse længe blot havde 2 Etager. De nyere Dele ere ofte uregelmæssige, men have tillige gjennemgaaende høiere Huse. Disse nye Partier, der ere skudte hurtig frem, ligge ikke altid samlede, og denne spredte Bebyggelse bidrager ogsaa Sit til, at den norske Hovedstad, som for Øieblikket paa et Fladeindhold af 1599 Hektarer har meget nær 220,000 Indbyggere, først nu antager et fuldt tilsvarende storstadsmæssigt Udseende. Byens smukkeste og mest sammenhængende nyere Parti er den vestlige Del, med Eidsvoldspladsen, Slottet o. s. v. I de senere Aar har Byen udvidet sig kjæmpemæssig, og derhos er der i den gamle indre Bydel foregaaet et storartet Nybygningsarbeide, hvorved denne helt har forandret sin Karakter og er bleven moderniseret. Bryggerne og flere Hovedgader oplyses elektrisk.
Historie. Christiania er anlagt 28. Septbr. 1624 af Kong Christian IV., efterat det gamle Oslo i August var ødelagt ved Ildebrand. Anlægget af Oslo, ved Foden af Ekeberg, tilskrives Harald Haardraade (omtr. 1050). I Middelalderen var Oslo Sædet for en Biskop, havde en Kathedralkirke (Halvardskirken), en Kollegiatkirke (Mariakirken), flere andre Kirker og tre Klostre. A Byens øvrige Bygninger kjendes bl. A,: Kongsgaarden og Biskopens befæstede Gaard. Byens private Gaarde havde sine særegne Navne og laa for det Meste langs Hovedgaden, der omtrent gik i samme Retning som den nuværende Oslo Gade. I den senere Middelalder var Oslo den egentlige Hovedstad. Byen var aldrig særdeles betydelig, høist 4—5000 Indb., alligevel næst Bergen Norges største By i Middelalderen. Dens Handel var ved Slutn. af 14. Aarh. mest i Hænderne paa tyske Kjøbmænd, især fra Rostock, i hvis Følge der ogsaa var indvandret mange tyske Haandværkere. Under Christjern II. begyndte der i Oslo, ligesom i flere andre skandinaviske Byer, at vise sig en Reaktion imod Tyskernes Overvægt i Handelen Efterat det hanseatiske Forbunds Magt var knækket, begyndte ogsaa de indfødte Borgeres Handel at hæve sig noget. Men denne Opblomstren var ikke af lang Varighed, da Byen i Løbet af 16. og 17. Aarh. flere Gange hjemsøgtes af ødelæggende Ildebrande. Saaledes blev den 1567 afbrændt, da en svensk Hær nærmede sig for at beleire Akershus. I 1624 udførte Christian IV. sin tidligere udkastede Plan, at flytte Indbyggerne over til Fjordens anden Side og opbygge en ny By ved Akershus.
Den nye By, som fik Navnet Christiania efter sin Grundlægger, var befæstet. Men da Befolkningen tiltog og det blev for trangt indenfor Voldene, lod man disse først forfalde, indtil de endelig ganske sløifedes, efterat en Ildebrand 1686 havde ødelagt Byens vestlige Del. I 17. Aarh. led Byen nogle Gange af Pest; i Beg. af 18. hjemsøgtes den af en større Ildebrand. 1716 var Christiania en Maaned besat af den svenske Hær, som med Carl XII. var rykket ind i Norge og beleirede Akershus.
Henimod Aarhundredets Midte indsamledes store Rigdomme af enkelte Familier. Byens blomstrende Periode varede til 1807; da begyndte en Række af Trængsler, som forstyrrede Velstanden. Under Krigen lik Christiania 1811 sit Universitet. Ved Afslutningen af Unionen med Sverige 1814 stod det slet til med Christianias Handel, og efterat de rige Handelshuse, som tidligere havde været de første i hele Landet, endnu i nogle Aar forgjæves havde budt de ugunstige Konjunkturer Trods, fallerede de saagodtsom allesammen. I de følgende Aar har Christiania atter gjort betydelige Fremskridt i Velstand og er nu efter Kjøbenhavn og Stockholm Skandinaviens tredie By. Dette Opsving kunde
