282 Rute 4]. Hm-nelen. S(etrenes. Bryggen. 2Vordflordeídet. omtales allerede i Kongesagaerne, hvor det berettes, at en af Kong Olav TryggvessønS Hirdmænd havde gjort et Forsøg paa at best1ige Fjeldet. Da han havde tilbagelagt den tørste Del af Veien, mærkede han snart, at han ha-vde gaaet sig fast og hverken kunde komme op eller ned. Da Kongen saa ham i denne Fare, klatrede han op til barn og bar ham ned i Sine Arme. ]897 blev Hornelen bestegen fra Søen af Overretssagfører K. Bing. Hornelen danner det østlige Parti afBremanger- la-ndet, næsten helt adskilt fra det Øvrige ved Berlepollen, der gaar ind mod N. ved Gaarden Berle, bekjendt fra Egils Saga Som Berdlukaares Hjem. Nord- siden af Bremangerlandet er temmelig lige, uden store Bugter. Her ligger Gaarden Oldeidet, hvorfra kort, men ganske interessant Fjeldvei over til det lange Dalevand, langs hvilket man kommer ud til Breman- gerpollen. Øens største Fjord. Rundt l-lornelen svingeS gjennem Skatestrømmen, forbi 11ere Øer, op t-il (2O0 kn1.) Sætrenes (godt Kvarter hos Peder Sande og hos Alf Lem; ’l’elegraf) paa den henimod 700 m. høie Vaagsø. I Sundet mel- lem denne og F aStlandet ligger MOldøen; godt Kvarter hos Friis; Damp- skibseXpedition paa begge Steder. L0kttIl’llÍ(’1’ paa NordfZjord, Norges Comm.. R. 306, b-—e. Uagtet her er meget Sparsomt med Skov, faar dog Landskabet et eiendommeligt Udseende ved sin frodige GraeSvækst og grønne Fjelde. Fra Sætrenes et Stykke tilbage øStover til R—IlgS1llld (Kva-rter hos TViese), paa en O ved Mundingen af den store Fjord, son1, uden at eie noget fælles Navn, dog efter Landskabets Navn kan kaldes N0rdfj0rd. Fra Rugesu11d til (208 km.) Brygge11 (godt Kvarter hos Elstrand) paa Fjordens Nord- side, i venlige Omgivelser. Herfra over Maurstadei(let (S. 292) til Aaeim med Tilkn‘vtning til de Søndmø1—ske Dampskibe.] En ganske eiendom- melig Vandring er den over Fjeldene mellem MOldøen og Brygge‘n. Uagtet Høiden ikke er synderlig stor, har Landskabet fuldstændig Høi-A fZjeldskarakter, og denne træder end mere frem ved den vakre Udsigt til den mægtige Gjegnalundsbræ. Paa Sydsiden af Rødeggvandet’ meget interessant Der maa kryhes under Stenene i Uren; let at blive sid- dende aldeles fast. Fra Bryggen videre til Fjordens SydSide, til det venlige DaViken, i hvis Præstegaard —ñ(Hornelens Sanger», Claus Frimann († l829), levede i mange Aar. Paa Nordsiden Hans ret imod. Saa rundt det lille Fjeld Svar-tekari og videre paa den store Fjord, hvor nu Naturen bliver mere storslagen; I)ampskibet gaar først til “ Dombestein, paa Fjordens Sydside, — det Sted i Norge, hvor den største aarlig-e Regnmængde (1954 mm.) er maa1t, og derfra til Staareim ( Kvarter hos Halvorsen; fast Skydsstation, hvorfra 15 km. til NordfZjordeidet paa Kjørevei), paa Nordsiden. i en venlig, vel- dyrket Egn, — det gamle Stovreim, i Middelalderen Sæde for en af Landets første Ætter, til hvilken bl. A. Biskop Nikolas Arnessøn hørte. (Fra Staareim Vei efter St1—anden over Naustdal til N ordfjordeidet.) Derefter sees tilh. Gjegnalundens Toppe; langs Stranden et kort Stykke hen til Naustdal [Vei over Bjørkedalseidet (S. 290) med Tilknytning til søndmørske Dampskibsruter.] To BautaStene. I Nærheden Sorenskriver- gaarden Løken. Fra NauStdal kort Stykke ind til Fjordbunden, med Nordfjords Centralpunkt, (237 kn1.) N0rdfj0rdeidet (Fru Boalths Hotel; 20 Min.s Gang fra Bryggen, efter Stra-nden, forbi Kirken og ud den Gade, som ligger langs Fjordens Bund). Paa Dalens Sydside, nede mod Elven, stor Exereerplads.
