Rute 4l. Sveene. Florøen. Kinn. 28l fjorden ind mod S. t-il den lange Guddal, med dens mange Fiskevand, hvorfra tarvelig Vei over til Sogn. Fra Strømsnes forbi Holmedal o1V Leitet (Fagervik) til det vakre Dale (Kvarter hos Fru Vonen), paa Fjor- dens Sydside. Langs denne sees vakre Fjelde (700—-1300 m.). Dals- hesten (711 m.), som ligger lige imod Dale, gjør ligesom Kringlen (742 m.) et eget Indtryk med sin isolerede Top. «Hesten» er her et almin- deligt Fjeldnavn; længere inde sees saaledes Laukelandshesten, med den over 90 m. høie Laukelandsj’oss, Bleia (18191m.), Kvamshesten (S. 273). Dampskibet fortsætter indover Fjo1—den til (148 km.) Ryg8tfi4I eller SVeeIIe (Daaes HOfel) (S. 273), hvor direkte Vei over Lange1and til Førde, S. 273. 1 km. indenfor Sveene ligger ()sen, hvor Gaula falder i Dalsfjorden med et vakkert Fald, O8—fossen Vei til Sande, S. 273. b— I Rute til Førde gaar Skibet fra .4skvold mod N. gjennem Sauesundet og Tranesumlet til Yndestad, ved ElldP1l af Stangjjorden (f (?. ugentl.). Videre til Stavenes og over den brede Stav.fjord til Kval- stad paa den vakre Sum-nø (opr. Bo-u, men fra 1661 kaldet efter sin nye Eier, Erkebiskop 1S‘vane, der gjorde den til Hovedgaard for et stort GodS). Stavfiorden fortsættes mod Ø. som Vevringsjjorden. DampSkibet anløber Festenes, derefter paa Nordsiden, ved Brufjordens Munding, ‘Svortevikholmen, Vevri (Tingnes) og Kvammen paa syd1. Bred. Fjo1—den sammensnævres ved AgZ3n og vider sig atter ud som Førde1(i0rden (med VevringZjorden, 62 km.). I Fjorden Helæeøen. Der stanseS ved Andeel paa Nordsiden under Lijjeldet og ved rdal i Soleimsdalens Munding paa Sydsiden. Videre paa Nor-dsiden NaustdaI (Hotel hos Postaabner Gundersen; anbefalet 1897); herfra 0vergang til Hyen (S. 283), 4O k111. Farten ender ved (185.ä1 km.) Førde (S. 273), hvorfra La1l(l1’Llt(?ll efter R. 40. Derfra til (156 km.) Florøen (se nedenfor) og Saa op til 1S‘æfrenes, hvorfra til Selje og Drage paa Stadlandet. cɔ De til Nordj)or(l gaaende Skibe styre fra Askvold til Florøen. Nordenfor Atløen er Kysten høi og nøgen. Op Sauesundet, udenom Stavenes og Svanø og over Stavflorden til Tansøen, hvorfra indenom Askroven og 0V61’ Bmflorden, med Reksten og Kinn ti1v. op henimod Stabben8 mærkelige Fyr. Ved dette tilh. hen til (156 km.) Florøen (Frk. Salomon-mens Hotel), Ladested med 675 Indb. Paa den med Florøen landfaste Brandsø findes Hjort. Aarlig Regn- mængde l942 mm. Herfra fortsættes Farten videre nordover indenfor de store og høie Øer Kinn med Kinnekloven, Skar-pen, Batalden og Holmen Aralden over Frøihavet, et kort, aabent Søstykke, til Kalvaag (Kvarter hos Knudsen) paa F3“øien. ved SydveStspidsen af den store, vilde, af Fjorde stærkt indskaarne Ø Bremangerlandef. Kysten øde og vild. Ejeldene, som nu have en større Høide end i de før gjen- nen1reiste Egne, give LandSkabet et storartet Præg Kun sjelden viser den norske Kyst, søndenfor Nordlan(l, et mere eiendommeligt Udseende end netop her. Mellem de store Øer vælter Havet sig ind, og af og til føles dets Rullinger; men hurtig glider Dampskibet igjen bag en be- skyttende Ø og fortsætter rolig Sin Fart. I det Indre af Landet er der paa et Par Steder Udsigt til den store Gjegnalundsbræ (S. 28:3). Af Øerne er især Kinn mærkelig og bekjendt. Dens gamle Kirke ligger lige op under en brat Fjeldvæg, hvori der er Huler, som spille en Rolle i Sunnivalegenden. Kinnekloven er en trang Spalte paa Øe11S VeStside, der sees langt borte og gjør Øen let kjendelig. Fra Kalvaag er det langs Bremangerlandets indre (øStlige) Side meget interesSant, navnlig under de bratte Vægge af H0fIleIeH (915 m.). Dette Fjeld (Smalsarhorn)
