Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/323

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 38. Skaaraafjeldet. Solvorn. Kroken. 2l[ar‘:Zfjæren. 265 i vilde 0mgivelser. Lige frem og opover de lange Snefonner, som for det Meste fylde Bunden i det foranliggende Skar. Op til et lidet, ofte islagt Vand, og saa med dette ti1v. ind i et nyt Skar, hvor Naturen er lige vild og øde. Her (5îf2 T.) Pashøiden (1800 m. ?). Saa paa stor Vei langs Fjeldsiden, som haves 1ilh., ned i Dalen, der ligger nedenunder, som en stor Kjede1; vid Udsigt mod V. over det Vand, ved hvilket Vese1’sfølen 1igger, og lige til Lønehorgen paa Voss, dog uden at komme hen til det lille Vand, der ligger tilh. Der styres i sydvestl. Retning tværsover Da1en; derpaa følges Fonnerne opover det høie Skaaraa)ffeld paa Da1ens venstre Side; der styres mod en Varde paa Toppen af dette, og saa følges, naar den er naaet, Varderne videre frem paa Ryggen, hvorved Veien let findes. Denne gaar først nedover, saa atter opad, med Dalen tilh. Fra nu af paa Høiden; ikke synke! først i S., senere mere i SØ. Tilh. stor U(lsigt; dybt nede det lille Vand, ved hvilket ]Ïyssedalsæfrene ]igge. Langt om længe stor Varde. med Udsigt over UIvik, Hardangerfjorden og dennes OmgivelSer; Skuet overordentlig pragtfu1dt. Saa brat ned i utallige S1yngninger paa meget daar1ig Vei til (8 T.) 1S‘olsivandet. Langs dette, ind i Skov; Vandet t-ilh. og, efter at have gaaet forbi en SommerSæter, Solsisæteren, paa Bro over en E1v; Saa ret frem, forbi Garhau en, et bekjendt Udsigt-spunkt, ned til Ljone, hvorfra videre til (9lZ2 T.) gllvik, S. 241. Aardal og Lyster. Fra Lærdalsøren 3 G. ugentl. DampSkib til Aar- dals— og Lystexyî7ordene, i ÖIZ2=“8 T. Norges Comm., R. 299. Lærdalsoi-en-Sol11orn og Aardalst(mgen Kr. 0.90, og til Skjol(len 52 km.. for I. Kr. 30 km., for I. Kr. 1.60, III. Kr. 0.6o; til I 2.80, for III. Kr. 1.05. I det Følgende au- MariJjæren 37 km., for I. Kr. 2.00, III. Kr. l gives foran enhver Station Afstanden fra 0.6å; til DOsen 45 km., for I. Kr. 2.4O, III. i Bergen. Aardalstangen anløbes ikke altid Fra Lærdalsø“ren forbi Fodnes (tilh.) ud af Lærda1s1jorden og saa till1. Tilv. vakkert Skue af Lysterfjorden; mod SV. Bleia. Derpaa styres i østl. Retn. ind paa den vi1de, nøgne Aardalsfj0rd, med Ber- maalsrtosi (1210 m.) 1ilh, Bo(llenakken og Brennho-ud tilv. Tilh. Nat- viken (Vikedal) og tilv. 1S’eimsdalen. Udenfor denne sees i Regelen Store .4ustabottind. Ved Fjordbunden stanses ved Aardalstangen (S. 185). TiIh. Sæm-fleldet med Sauenosi (1352 m.). Paa Tilbageturen an1øbes paa Nordsiden Ofredal. Saa tilh. ind paa Lysterfj0rden, Sogne1Zjordens inderste Forgrening. Tilv. an1øbes “ (245 km.) Solvorn (Hotel Solvorn, godt; † Vollaaker, S. 261), hvor paa et fremspringende Nes (ti1h.) paa Fjordene anden Side sees den interessante Urne-8 (udt. Oddnes) Kirke, en ærværdig Stavbygning med mærkelige Udskjæringer; antagelig fra ca. 1090 og i dette Tilfælde den ældste germanniske Træbygning. Længere inde Feig(=;fossens vakre Fald. Fjordene Vand antager her den graagrønne Farve, som er egen for Bræ- e1vene, og er aldeles brakt, hvilket skyldes den store Vandmasse, som JoSteda1se1ven o. a. E1ve bringe ned fra Bræerne. Paa Fjordens østre Bred Gaarden Kroken, i gamle Dage en adelig Sædegaard, længe beboet af Historikeren Gerhard Munthe († 1876). Ved Gaarden Hundejossen. et vakkert Dobbeltfald, ikke synligt fra Fjorden. Stor Almeskov. Med Mollen (1117 m.) tilv. svinges ti1v. ind paa GaupneZjor(len, hvor i N. bag Ronnei sees det snedækkede Fjeld Hesten Dampskibet anløber (252 m.) Marifjæren, S. 262. [Herfra til Ronnei 3 km.; ogsaa godt Kvarter; deilig Beliggenhed ved den nordl. Ende af Gaupneijorden.] Fra MariZ’jæren over Gaupneijjorden til Angelsnes med den lille Nes Kirke; forbi Høieimsviken, hvor Feigum med Feigefossen paa Fjor-

        =;     1;