Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/324

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

266 Rute —5’8. Døsen. Skjolden. .]’ostedalen. dens anden Side. Ti1v. Talla med store Frugtbaver. Rundt Fagernes, hvor først kan sees ind til Skjolden og Mørkrisdalen. Ti1v.Flahammer. Tilh. den gamle Sædegaard Søreim, i Sin Tid eiet af CorfitZ Ulfeldt, første Sted i Lyster, hvor der dyrkedes Æbler. Tilv. Gaarden For med udmærket Frugthave, og derefter (260 km.) Dø8en; Kvarter hos H. R. Døsen, lige ved Dale (Lyster) Kirke; tarvelig Bygning; pragtfuld Portal. Her opføres en Kuranstalt for Tuberkuløse. Fra Marifjæ1en hertil 12 km. i Skyds. Høit oppe i Fjeldet Gaarden Berge. Videre kun Gaarde paa Fjeldskraaningen ti1v. Siden-ute til Jostedalen. Fra Døsen Fjeldvei over Stor-haugen (?‘93 m.) til (3o gaar en trang Dal (Dalsdalen) ind, der km.) Myklem-yr (S. 267) i Jostedalen. ender mod en meget brat Fjeldvæg. Her Tilh. S‘kurvenosi og den lille Mordalsfoss. Derpaa ret indover Fjord en til (267 km.) Skj0Iden, ved den nor(ll. Ende af LySterijorden, ved Fortunelvens Munding, over hvilken der er Bro. Godt Kvarter ret op for Brygge-n paa Eide hos Torger Eide (Su1eim), fortrinlig Fører; Kvarter hos H. Drægni. Fra Marifjæren (22 km.) roes hertil paa 4—ö T. Om dette ypperlige Knudepunkt for mange Ruter se S. l8l; rig Anledning til mindre Udflugter i J otunfZjeldene. Kleppeskaret, S. l9O, høist lønnende; Dagstur; Berdalshytten. S. 181; Tur-tegrø, S. 181. l“’ortundale11 selv er meget storartet; der fører en vel S km. lang Vei — tildels langs Eids-aandet — til For-tun Kirke. Ved denne gaar en Vei lidt længere frem til i— Fo“rtun. T ilh. gaa de bratte For-tungal(ler opover et brat Fjeld, som tildels hænger nedover den smale Vei. Se S. 181. Skagastølsl1ytten, S. 182. Elds11osl, let bestige1ig, glimrende Ud- sigt. Derfra over Far-aas og Fuglestig ned i Dalen, en af de interessanteste Ture paa disse Kanten Merkrisdalen gaar fra Skjolden mod N. Kjørevei 6 km. til (6 km.)Mørkrí. Gaaes hurtigere, end der kjøres. Fjeldvei til Jostedalen. Fra Skjol(lm ei km. til MorkWri (se ovenf.), hvor Dalen forlades. Tilv. brat Opstigning paa god (om1r. 80o m.). Fra Høiden vakker Ud- sigt til Horungtinderne. Paa Sætrene Baad; saa ro Vandet til (2 T.) Aa-sæter-en. For øvrigt at anbefale den, som har Tid, at gaa over Sk-1m1enosi paa Vandets Østside, hvorfra glimrende Udsigt Fra Aasæteren let Fjeldvei til (4 T.) FJeldslIsæteren i Rau-S(lalen, hvis Eier, Ole Bolstad, med Understøttelse af den norske Turistfor- ening, har opført en ’l’uristhytte. Herfra op til den ubeboede (4IZɔ T.) Rauslisæter, og videre opvardet Fje1dvei(omtr. 20 km., 6—8 T. ? P gjennem Martedalen og F‘(Ig67’d(1I(’l)l, hvilken sidste synker nedover i Terrasser, til Faaberg i Jostedalen (S. 267). Det gaar ogsaa an at følge Dalføret opover fra Mørkri, hvor der nu er opar- beidet Sti. (S1nlgn. S. 189.) KløvVei til det fiskerige (11Z; T.) A(l‘98t“lY(l7l‘(Z J0stedalen— Fra Marijjæx“en (S. 2(32 og 265) ny Vei indover langs Fjorden til dennes Bund ved Ronnei (S. 265), hvor tilh. Gaupne Kirl(e, Annex til Lyster, under Raubexîgholfen (8lö m.l. Ved Ronnei falder Jostedalselven ud i Gaupmjjor(len. Først flad Vei opover Da1en, senere mest langs E1ven, tildels gjennem Skov; kun faa HuSe. Over Kvernebroen; Udsigt mod Leirmohovden. Ti1h. Hausa(In og Asbjørnnosi (1606 m.); videre Ry ossen tilh. I en Udvidelse af Da1en, langt oppe, ved Leirmo, passeres eira, der danner Afløbet for den l4 km. lange Tunsbergdalsbræ og ligesom Hovedelven har en kold Gufs, der røber, hvorfra dens Vand kommer. Derpaa atter flad Vei til † Alsmo, 17 km. Sidste Gaard i Lyster. Derefter begynder Joste- dal“ens Præstegjæld, hvorefter ny Vei under Haukaase)2, gjennem Hauk- aasg“jelet, forbi Teigen og Øien; tilh. Vigdølas vakre FaId. Til Myklemyr (8 km.). Dalen er nu 1raug. I August l898 indtraf der en ødelæggende Vassflom. Først langs Elven, der tildels gaar nede i en smal Fjeld- revne; saa paa Fladen forbi en Gaard (tilv.). Derefter noget bort fra Elven. “