Rute 37. Vossevangen. Skjervet. — Rette 38. Sogn 257 † Vossevangen, 12 km. (S. 254). Herfra først lidt tilbage forbi Kirken (tilh.) og saa over den brede Vosseelv med Exercerpladsen Tvildemoen tilv. Derpaa tilv. Sidevei til Raundalen (S. 254), og saa i tæt Bygd, gjennem Kvitlerottingen, med Udsigt tilv. over Tykkebygden og mod Hondalsnuten. Den skovbevokse(le Dalbun(l kaldes Bjørkemoen efter den vakre Gaard Rjørke. Bag denne (tilv.) sees opover mod Sverrestien i Raundalen. Elven fra Raundalen sees nede iDa1en. Veien Svinger mere mod S. Vakker Udsigt; navnlig beholdes Lønehorgen længe i Sigte. Veien fører ind paa Langskogen, en af de faa Granskove i det Vestenijeldske. Saa frem til Gaarden Flatlandsmoen ved Mo- vandet (tilv.). Siden jævnt, ensformigt, forbi Myrvande og langs den Stille Elv i rent øSt1andsk Natur, over Elven og atter tilbage, hvorefter Veien passerer de sidste Grantræer og kommer frem paa Høiden, 226 m., 11.5 km. fra Vossevangen. For sidste GangSees Lønehorgen i N. Forbi Gaarden Ma Her aabner sig pludselig den storartede Udsigt over Skjervet, hvor Veien i store Slyng fører nedover igjennem en mægtig Ur; tilv. Skjervs.fossem øvre Fald (ofte vandfattigt) og høit oppe Gaardene —Tør-dra og Kolskaar. I fire store Slyng ned til Broen, hvor over Elven nedenfor det øvre Fald (ti1v.), hvorpaa Veien synker ned- over forbi Ca.fé Fossheim (ti1h.) og i to interessante Slyng er ført ned- over, tildels sprængt ind i Fjeldet Det nedre Fald sees; ogsaa dette kan i Flom gjøre meget ud af sig. Forbi Klyve og videre gjennem en yndig, flad Dal med rig Trævækst. Tilv. den vakre —S’korve.foss. Fladt frem til † Seim eller Øvre Vassenden, 22 km. (bet. omvendt for 26); A. lVæsheim“s Hotel, go(lt. Vei til Ulvik S. 235. Videre langs det vakre Gravenvand (86 m. dybt). Tilv. Jonsberget og ]Ïyve-nuten (S. 286), hvor- under Veien er lagt langs Vandet; derpaa forbi HolWt?e (S. 235) og andre vakre Gaarde med Frugthaver. Udsigt til Oksen (S. 235). Tilh. Nes- eimshorgen (98ö m.). Forbi (3 km.) Graven8 Kirke, hvor tilv. Vei over til Ulvik (S. 235). Videre langs Vandet, hvor Veien paa mange Steder er lagt under det udoverhængende Fjeld, og langs Elven, i den venlige Dal til . † Eide (S. 235), 8 km.
38.
Sognefjorden er den længste og mest forgrenede af alle Vestkystens Fjorde, med en Længde af omtr. 180 km. fra Sygnej’est til Bunden af Lysterfjorden. Af dens tal- rige Arme ere følgende de vigtigste og tillige de, som kunne opvise de fleste Na- turskjønheder: Fjærland-sj3orden, Sogndal-s- .[jor(len, LysterDorden, alle mod N ., Aar(lals- jorden iØ. ogAurlandsjÌjor(len med Næretms- JÎjo1—dem iS. Hele det Distrikt, der omgiver denne Fjord, kaldes Sogn, med et F1ade- indhold af 10,476 km.ä og 3F,0l2 Indb. Sogn udgjorde iMiddela1deren et særskilt Fylke, Sygna.fylke, og deltes i to Halvdele, af hvilke den ene er det nuværende Indre Soi;n, den anden det nuværende Ytre —Sogn. Ti det sidste hører endnu Aurlands— og NæreimsiË1orden. Sogn var i den senere I W W i W i i i l Sogn- Middelalder for det Meste samlet i een Syssel, ligesom det nu er eet Fogderi. Til en Tid har det været delt i to Fogderier, hvis Grænse tildels har gaaet over Kvamsøen, lige over for Vik. Naturen er vildere, tildels ogsaa mere storartet endi Hardanger, men savner den Blidhed og Ynde, som udmærker dette sidste. Hovedfjorden paa de fleste Steder ensformig Men i Sidefjordene træffes en Natur, som gjør det mægtigste Indtryk og byder stor Afveksling Fosserne høiere end i Hardanger, men som oftest mereEvand- fattige; Vettisfossen høiest De t1lgræn- sende Fjelde have ikke saadanne udstrakte Høisletter som Hardangervi dden, paa hvilke der kan opstaa store Elve. Sogns Isbræer sende næsten alle sine Elve til FJorden 17 — Dr. N1elsen: Re1sehaandbog over Nor-ge. r ApA“ A N “”*ii ËZ“ .„“i(
