Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/316

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

2.58 Rute 38. Alverstrømmen Sygnejest. Lervik. gjennem lange Dale, i hvilke der ikke dan- nes store Fald. Derimod har Sogn i Joste- dalsbræen den største norske Snemasse. Mellem Aardalsfjorden og Lysterfjorden, i Hov-ungtindernes mægtige Fjeldkjæde, fin- des ligeledes flere større og mindre Bræer. — Sogningen er et livligt, kraftigt og dyg- tigt Folkefærd. Dette gjælder dog især Folket i Indre Sogn. Sogningeme ere flinke til at gaa i Fjeld og staa i denne Henseende maaske øverst i Norge. En hver Fremmed vil blive forbauset over deres Livlighed. Sogningen er ikke meget til- bøielig til at lade sig hemme af indskræn- kende Baand, og Respekten for nutoritet sidder ikke meget fast eller dybt. Husene i Sogn vare temmelig længe kun Røgstuer; men i denne Henseende er der i de senere Aar foregaaet en betydelig Forbedring, saaledes at der nu kun sjelden findes saa- danne og overhovedet ikke mange gamle Bygninger. Þ Forbindelsen mellem Bergen og Sogn besørges ved de gode, bekvemt og solid udstyrede Dampskibe, der tilhøre Nordre Bergenhus Amt. De største ere “Komman- døren» og xA1den», videre 1Sogn», 1Horne- len», 1Framnes1ɔ og «Fja1ir1. I det Føl- gende meddeles den fuldstændige Beskri- velse af Dampskibsruterne fra Bergen til Lærdalsm-en og Lysten Der stanses ikke paa hver Tur ved alle Anløbssteder; Side- fjordene befares ofte i særskilte Ruter af gen f. Ex. til Gudvangen og paa denne Maade maa gaa om Lærdalsøren, da med- regnes denne Omvei ikke ved Bi1lettens Betaling. Ligesaa maa der lægges Mærke til, at paa enkelte Ture kan der tildels anløbes endnu flere Anløbssteder end de her angivne I det Hele vil dog den store Rute altid være den samme. Paa de fleste Dampskibsanløbssteder kan der tillige faaes Baad til videre Befordring-, hvis man der- fra tænker paa at gjøre mindre Afstikkere. I FartsPlanerne betegnes de Anløbssteder, fra hvi ke Dampskibene have fast Afgangs- tid, ved fede Typer. Norges Comm., R. 2o9. Bergen-Lærdalsøren, 230 km.. for I. Kr. l2.50; Bergen-Gudvangen, 237 km., for I. Kr. 12.90; Bergen-—‘Skjolden i Lyster. 21î7 km., for L Kr. l4.50. Anden Plads halv Pris mod første. Foran-hver S1ation an- gives nedenfor den korteste Afstand fra Bergen. Paa alle Skibe Restauration. Familiemoderation. Returbilletter for 1 Maaned udstedes gjerne paa Plads I, men kun paa de større Dampskibe. Drikkepenge beregnes fast med Kr. 0.ð0 pr. Nat eller for 2 Maaltider. Tiden, hvori Ruten fra Bergen til Lær- dalsøren tilbagelægges, er forskjellig for de forskjellige Ture; den dreier sig almi11— delig om 20 Timer. Kortest Tid omkring l5 T. Især anbefales de Turistruter, som 2 G. ugentl. udføres af —Kommandøren» i Forh. med Lokalruten paa Fjær1and. egne Dampskibe. Hvis man reiser fra Ber- Fra Bergen langs Nordhord1ands nøgne, ensformige Kyst mellem smaa Øer og Skjær. Først forbi Eidsvaag, saa, ligeledes tilh., forbi Bysten)en, hvortil regnes 1 Mil, og derefter til Salhus med Spinderi (S. 250. (22 km.) Alverstrømmen (Alversund). [LiIIeb0rgen ligger Vi T. fra Alverstrømmen, paa Holsnøen, og naaes fra Bergen med Dampskib paa 1V2 T. Vakker Natur. Pensionat. Vei over Øen.] Derfra gjennem Radøsund og over Lygre]§’jorden, med Anløb af Lygren. Fra“ denne til þZjends]fforden, hvor tilh. sees ind over Nord- hordland, gjennem den smale Bakkestrøm, der gaar indenfor den endnu smalere Kjeilsfrøm, og ud til (67 km.) Skjerjehavn (Schrøders Hotel, stærkt anbefalet), paa Sandøens nordlige Spids; saa forbi Guløen til (74 km.) Euenvik ved Guleflorden (Kvarter hos Larsen). Høiere Fjelde. I Nærheden heraf holdtes i Middelalderen G1lIfiti1lg0t, engang fælles Lagting for alle Fylker mellem Søndmør og Rygjarbit. Lige ved Kirken sees et høit Stenkors. Fra Evenvik gjennem Fole-;fotsundet imellem Hisøen (tilv.) og Fast- landet forbi Dingenes (indtil 1773 Grænse mellem N ordhordland og Sogn), hvor selve S‘ogneflorden begynder; golde, lave Fjelde. I N. Sulenøerne, nordl. Grænse for Sogn-sjøen, Sognefjo1—dens brede Indløb; indenfor SuIen Losna, i 14. og 1—5. Aarh. Sædet for den mægtige Losneæt. Her ender Strilelandet. Tilh. 1S‘ygne.fes1“, lidt indenfor Dingenes. Indenfor dette ti1h. Rutledal, med en fra Middelalderen meget søgt Havn; derpaa over til (104 km.) Lervik (Viken) ved Bø.fjOrden (Kvarter hos WoZf), paa SognefZjordens Nordside, [hvorfra Vei uden SkydsStÞa- tioner til Søndfjord (42 km.), der kommer ned ved Dale, ved Da1sÍZjorden]. Tillige Vei (l0 km.) til Hyllestad, hvor Kirke, Præst og Lensmand (Kvarter hos Lensmanden). Tilv. Kirken; ven1igt og vakker-t. Tilv. Lihesten (omtr. 620 m.) i Søndfjord Undertiden an1øbes i Stedet for Lervik Brekke (S. 249), der ligger paa Sydsiden, ved Indløbet til en