Rute 32. Eidjjord. Vøring.fossen. 239 l.okali-ute Eide-Vik-UIvik. Fra Eide daglig Dampskibsforbindelse —Eidfjord 1.80, Eide-Ulvik 2.00 (37 km.). med Vik og Ulvik i Tilslutning til Hoved— Ingen tredie Plads; ingen Familiemode- ruten paa den øvrige Fjord. Passagererne ration. U1vik og Eidfjord anløbes ogsaa bytte Skib i Eide. 0dda-Vik I. Kr. Ö.00. paa enkelte Ture fra Bergen til 0dda. 0dda-U“lVik 5.00, Odda-Eide 4.00, UlVik Fra Eide (S. 235), hvor Oksen sees bag de lavere, rigt skovklædte- Fjelde, igjen ud .Gravenfiorden; omkring Oksen (tilv.) og, med Udsigt tilv. indover Sørfjo1—den mod Ullensvang, over Hovedfjorden forbi det lille Stavenes tilv. Derpaa t-ilh. .Ringøie (RiTtgjaaio), hvor vakker Udsigt til Folgefonnen. Derfra Vei til Bu. Videre indover Fjorden, hvor tilv. indenfor Oksen sees Grimsnuten (1200 m.). Tilv. Djønne. Tilh. Gaardene Ba paa et langt Nes; Ytre Bu hører til Kinservik Sogn, Indre Bu til Eidfjord Videre tilh. Skoddals;ffeldet. Tilv. Oseflorden, mellem Gaardens Neseim ved Fjorden og Aaseim, oppe i Fjeldet (tilv.), og (tilh.) Bangsnes. Ud- sigt ind til ()se og tilv til Vass“flæren over Indløbet ti1Ulvik. Dampskibet gaar dog ikke derind, men holder sig ude paa den større Fjord, Eidfj0rden, hvor Alt nøgent og vildt med mægtige Fjelde. Tilh. den lille Gaard Ørdal, og op for denne Økternuten, indenfor det her opgaaende korte Dalføre. Saa tilv. Fjeldet Onen (l570 m.), indenfor hvilket aabner sig tilv. Simadalen, i hvis Bund Hardangerjøkelen er synlig. Af 0nen sees ikke den øverste Top fra Fjorden. Gaarden Skaar sees, hvor alle Varer maa vindes op med Taug. Ret op for denne Skaars-Onen. Lidt inden- for ligger en anden Top, efter Gaarden Hutle kaldet Hotle-()nen. Høit oppe i denne Sæteren SeØeskaar, som maatte forlades, da den eneste Vei derop rasede ud. Indenfor Simadalen hæver sig Vindoksla. (2 T.) Vik (Brødrene Nesheims Hofel, godt; Spisesalen udstyret med Ma-lerier af N. Bergslien, der bor i Nærheden). NB. Ingen Afgift at betale for Benyttelse af Veien til Vøringfossen. Vik ligger i .EidjffO‘l’(Z eller Øijjord, ved Mundingen af en Elv, mellem hvis Tilløb ogsaa Bjoreia er, den Elv, som danner Vøring1bssen. Kirken liden, spidsbuet Stenbygning. Storslagne, vilde 0mgivelser, aldeles forskjellige fra det øvrige Hardanger; en lignende Forskjel kan ogsaa iagttages i Folke- karakteren; Sagnet vil ogsaa vide, at dette Sogn opr. er befolket fra Hallingdal. Fjeldvel til Halllngdal, S. 105 flg. Før-er over Ha“rdangervidden Kr. 16.0o Fjeldve1t1lNumedal, S 52. til 24.00. Patentfører: Halsten Møgletun. Fje1dvel til Telema1—ken, S. 62 flg. ‘S‘ølvj’e-st Kvammen nævnt. l. Vø1’ingf08senc 8—9 T. frem og tilbage. Fra Vik op forbi Kirken og Lægreid, hvor der 1875 ligesom ved Vandets nedre Del rasede et stort Skred ud. Siden fører Veien langs Elven, med en stor Moræne tilv., op til Eidjjordsvandef, 75 m. dybt. Store Flomaar 1804 og 1879. Meget vild Natur, lodrette, nøgne Fjeld- vægge. Langs dette Vand storartet Vei med flere Tunne1er. Høit oppe tilh. Gaarden Kvamsdalen; ved Vandets Ende over en Flade frem til † Sæbø, 7 km., hvor Kvarter; lige ved ligger Garatun. Tilh. aabner sig ]fielmadalen, tilv. Maabødalen. Tilv. for Bjoreias Udløb store Stene oppe paa et Fjeld. Herfra gaaes eller rides; Heste paa Sæbø; Der skal bygges Vei opover Dalen. Fra Sæbð først op en Bakke, derpaa lidt paa Fladen og igjen ned til Bjoreia, som en Tid haves tilv. [Paa Nedgaaende passes oppe paa Fladen af Morænen paa ikke at gaa den store Vei tilv., men tilh. og derved komme ret ned paa Sæbø] Naturen straks overvældende. Fjeldsiderne ofte 7—800 m. i lodret Høide. Jo længere ind i Dalen, desto vildere; Vandreren føler sig aldeles trykket sammen af disse vældige Stenmasser. Fra
