Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

238 Rute 32. Buarbræen. sager, Antikviteter o. Lign. Vei til Røldal, Telemarken og Aakreijorden, S. 246 flg. Udgangspunkt for større og mindre Udflugter. Midtpunkt for Reiselivet. Telegraf. Fra Odda Vei langs Fjorden, med pragtfulde Udsigter, til Tokeim. Førere. Buarbræen. (6—V T.) Først til Oh T.) Vasstun ved Sandvenvandet, hvor der gaar en liden Dampbaad, “Buar— (Kr. 1.00 for Tur og Retur), hen til den pragtfu1de Buar-dal (med Jorda1snuten tilh. og Eide- nuten tilv.), og her landes ved Gaarden Jordal, paa Nor-dsiden af den lille Elv, der kommer fra Bræen. Paa Bro over denne (kold Gufs). Videre følges Elvens h. Bred. Bua1—dalen er en herlig Dal, med smukke Fjelde paa S1deme, medens i Baggrunden sees Bræens blaa Ismasser. Veien overalt let at finde. Her forblives gaa h. Bred, indtil det lige nedenunder ræen opførte lille Hotel. Længere borte op paa en 1iden, af store Stenblokke dan- net Høide, hvorpaa Bræen oversees i dens fulde Glans. Lidet “Hotel-. Paa Dalens Sydside Gaarden Buar-s Huse (320 m.), hvis Marker tidligere truedes af den stærkt nedadskridende Bræ. Man kan gaa lige hen til Isen; dog altid være for- sigtig, da der ofte falder store Isstykker ned fra Bræenl Bræen rykkede i l870 mere end so m. frem, i 187l endog 4 m. paa en Uge, hvorimod den nu i nogen Tid har været i Tilbagegang (3o til 40 m.). I—’olgefonnen. Først over Sørfjorden til Gaarden Tokeim, der ligger meget vak- kert, og derpaa, med vakker Udsigt over 0dda, Fjordene og Skjeggedalen. henimod 1500 m. brat opover Fjeldet, indtil Sne- masserne, hvorfra kan gaaes over til Mauranger(S. 230). Fører Kr. l2.00—16.00 over l3ræen; 4.00—-6.00 op og ned. Paa 10 T. gaaes op fra Buar og ned til Tokeim. SkJeggedalsfossen. Overmaade løn- nende Udfiugt, som ikke bør forsømmes. Ikke vanskelig. S—lo T., hvoraf 4 tilfods Fører, som tillige ror til Tyssedalstveit. Kr. 5.50. Fra Odda roes gaa I T. til (6 km.) Tyssedalstveit ved Tyssas dløb i Sørfj orden; paa den anden (h.) Bred I—’abrikanlæg pro- jekteret. Herfra Ridevei (færdig Juni 1899) paa Tyssas venstre Bred jævnt op- over til den storartede RJukandeb0tn. Veien gjør her i pragtfulde Omgivelser en skarp Sving og fører i den bratte Fjeld- væg under Smidjaaasen, frem forbi den af Tyssa dannede store Foss, Rjukande. Saa ny Sving opad tilbage og en ny Sving frem for videre at følge Tys-sa. Siden paa Bro over denne og i den nedre Ende af Lomme ind paa den gamle Sti. der følger Tyssas h. Bred; forbi Mjøstølsjossen (o: Melkestølsfossen). Tilh. sees den Fjeldvæg, som mod S. begrænser Skjeggedalsvandet, og over denne kneise de to saateformede Topper, Einsetene. Tilv. kommer Mogeli- jo-S—sen ned, lige ved (13 km.) lIotel SkJeggedalsf0ss, tække- ligt, godt. Fra Hote let opover med Mogelinuten tilv. til Vassendeg)ssen. Her er der paa h. Bred bygget en unne1, hvori- gjennem Vandet kan sænkes betydelig for at levere Kraft til Dalens fremtidige Fa- briker. Videre frem til (16 km.) SkJ eggedalsvandet eller Ringe- dalsvandet (ca. 400 m.). Saa i Baad (2—E Mand, hver Kr. 2.00). Vandet er storartet og vildt. Tilh. den bratte Væg under Einsetene; ret frem Retnanuten. Efter- haanden mere Udsigt mod den østre (øvre) Vassende. Mod V. sees Folgefon- nens hvide R1yg, som synes at stænge for Dalen, et— e endomme1igt Syn. Ti1v. i Vandet en Sten. Præsten Tilh. kommer Ftox-aaen ned. Omkring et Nes, Klumpen (ti1h.), og saa sees Vandets øvre Parti med den store Foss; prægtigt. Tilv. for denne Nibbenuten. Ti1v. kommer det elegante Dobbeltfald, Tyssestrengene, med stærk Fosserøg. Nedenfor dette et samlet Fald. Skuet af det hele Landskab er overvæl- dende. Dertil den stærke Fossedur. Senere forsvinde Tyssestrengene, medens l3aaden glider —ind i den øvre Botn, hvor den store Foss, mellem vilde, forrevne Tinder, dominerer Alt. T1lh. en Bæk. der skjærer sig ned i en dyb Kløft og helt skjules af denne. Der landes i (21 km.) Blngedalen efter en Rotur paa 11Zɔ T. Saa paa Ve T. op til (23 km.) Foden af RingedalsJ’ossen (ca. 6oo m.), der angives at have en Fald- høide af16o m. Fossen dannes ved Sammen- løbet af Brei1)assaaen og Nybuaaen,som begge komme fra høiereliggende Vande, hvorhos paa venstre Bred Langevassaaen kommer gaa Siden fra Langevandet. Skuet af ossen med dens mærkelige Botn er noget af det Stolteste, den norske Natur har at byde. Den norske Turistforening har l898 erhvervet den Servitut paa Tysse- strengene og den store Foss, at de til alle Tider skal holdes frie for alle tek- niske og industrielle Anlæg af, hvad Art nævnes kan, fra Vandet og op til høi- este Top. Sauenuten (omtr. l220 m.) bestiges paa 1 D. op og ned fra 0dda, enten over Espe1and (3 T. op og ned), Grønsdal eller Jøsendal. Derfra prægtigt Skue af Folgefonnen. Laatefossen, efter Veien til Seljestad; meget yndet Udflugt; 1ønnende; S. 247. Kr. —mo for Skyds op og ned. SelJestadgjnvet. Her følges den R. 34 (S. 24v) beskrevne Vei til Selj-estad og videre sydover, indtil man naar Høiden Her kan fortsættes opover; saa langt dets ønskes. Mø1faldskarene (1250 m.) i NØ. fo- Odda.