.Rute 32. Fra Bergen 1899 til 0dda Dampskib 6 mge ugent1ig direkte, deraf de 8 paa l4 og de 3 lidt mere; disse Ture foregaa n Dagen; Afgang fra Bergen Kl. 7, 8 og Morgen; derhos een direkte Tur, om mde. Ruten paa Stavanger er Natrute. 1.mpskibene ere gode, forsynede med Ðstauration (Fr. Kr. l.50, Midd. Kr. 2.00, ft. Kr. 1.5O) og Køier (Drikkenenge for æt Kr. 0.50). I det indre Hardanger be- rges daglig Lokalfarten af et eget Damp-
- ib med Ulrik (S. 241) som Udgangspunkt.
ɔrges Comm., R. 280, 281. Sommer- asonen regnes 1899 fra 12. Juni til 16. eptember. Mellem Vestkystens Fjorde indtager den rer 100 km. lange Hardangerfjord gjen- em sine ligesaa yndige, som storartede mgivelser en høi Rang. Den ytre Del af iorden, der omgives af Søndhordland, fører avn af BømmelJfiorden. Indenfor Jondal an den kaldes Hardanger-yjor(len. Men dette r kun et geografisk Navn. der ikke be- yttes af Folket. Landskabet kaldes (til g med Jondal og Vikør) Hardanger-. Ogsaa e enkelte Dele af Fjorden have sine sær- gne Navne, saasom: Hæjjjorden, l’tre og aare Samlen, Utn(:ffo‘1—den og EidJjox-den øijjorden). Fra den store Hovedfjord gaa geledes mindre Arme ud til Siderne, mod P. det trange Fiksesuml, Gravengo1—den og -s(:þorden, mod S. Sm-[jorden, mo ø. Aakre- orden og Maura erfloráen, de to sidste i øndhordland. Tîgen mægtige, isolerede jeldmasse, som skiller den egentlige Har- ange1‘1jord fra Sørfjorden (indti1 16Ö4 m.), -ærer paa sin brede Ryg Folge.fonnem Sne- ɔasser, hvis sm111:1:c“ Bræer igjen fylde sange af de Dale, som skjære sig ind i ’jeldet. Ogsaa paa den østlige Side af 1ørfjordeu, i V. og S. for Har(1ange1—vidden S. må flg.), ligge 1lere, tildels temmelig -etydelige Bræer, saasom T1—esjonn, Soljonn g Rukle.fonn. I N. ved Eíd.[)07’(Yc’R ligger en store Halling— eller rettere Hardanger- akel. Paa disse Bræer have vandrige Elve it Udspring Idet disse styrte nedover len bratte Ski-aaning til Fjorden, danne le hyppig de vakreste Fossefald. Skjønt kisse i Høide ialfald ikke kunne maale ig med dem, som findes i Sogn, bliver leg Hardanger med fuld Ret anseet som le norske Fossers Hjem. la1fald findes ler de vakreste Fald og i overvældende ‘Iængde. lsær er den l82l af Hansteen op- lagede Vøm:ngj’oss og den først for omtr. o Aar siden mere bekjendte RingedaZs- 1ller SkjeggedaZs-foss storartet Da de Elve, l l Y 4 Har-danger. 227 som danne disse Fosse, have sit Udspring fra Bræer, kunne de ogsaa i den varmeste Sommertid være vandrige; de have uud- tømmelige Forraad af 1s og Sne til Kilde Et Besøg iHardanger er nok til at give et interessant Billede af den norske Fjeld- natur, da her de fleste af dens Eien om- meligheder findes forenede: Havet, Bræ- erne, de bratte Fjelde og Fosserne. Hardangers Befolkning er intelligent. livlig, let bevægelig og udmærker sig i mange Henseender ved sit Folkeliv, er bærer Præget af en let og livlig 0pfatning. Især fremtræder der en umiskjendelig Be- vægelse ipoetisk og musikalsk Retning Folkekarakteren har ved sig noget mildt og stille. ofte med dyb religiøs Understrømning. Brylluperne i Hardanger fortjene det Ry, som staar af dem; Gjæsterne reise paa sine Baade over Fjordens klare Vand til og fra Kirken; fremfor Alle glimrer Bruden. Dram-erne vare før mere maleriske end nu, idet Mændene i de sidste 20 Aar mere og mere have aflagt sine gamle National- dragter, som dog fremdeles bæres af Kvin- derne. De gamle Sølvsmykker forsvinde nu efterhaanden; men nye komme iStedet. Hardanger udmærker sig ved sine Brode- rier og sine Træskj ærerarbeider. Hardangers Natur— og Folke1iv er i de sidste so Aar hypI§ig forherliget af vore Malere, Digtere og omponister. Den egentlige Haring bor især langs Sørfjorden. Race-n er vakker. Befolkningen i de ytre Distrikter danner den gradvise Overgan g til Søndhordland,l1Vls Indbtyggere iflere Henseender ere forskjellige ra Ha- ringerne. I Hardanger fandtes før mange Røgstuer, der faa sit Lys gjennem smaa Glugger og et Hul i Taget JLjm-eg ɔgi gamle Dage vare de vestenfjel ske ønders al- mindelige Beboelseshuse. I Hardanger fin- des nu ingen Røgstue i sin oprindelige Form, men mange. til elsgam1e, som ere moder- niserede. Det stærke Hardanger-al fortjener ialfald, at man smager lidt derpaa. Et godt Bryg er velsmagende; farligt at drikke for meget for den, som ikke har prøvet dets Styrke.. Hardanger havde 1891 14,436 1ndb. — I den senere Tid klages meget over, at Tur-istlive1s stærke Vækst har øvet en mindre heldig Indflydelse paa Befolk- ningen. En ny Adkomst til Hardanger er i de senere Aar bleven aabnet, efterat der er bygget Vei gjennem Bratlandsdalen; se nærmere S. 243 flg. a. Fra Stavanger er Da1npskibets Rute i det Væsentligste den amme som til Bergen (smlgn. b) og til Søndhord1and. Farten over den 1—ahne Del af Bol(nfjorden forkortes gjerne derved, at Dampskibet gaar ndom Bokn, med denne tilv., langs øde, nø e Klipper, over hvilke 5’oknjjeldet reiser sig. Her anløbes (2 T.) IV§I:“esvik. hvor Egnen lidt )lidere; dyrkede Marker-. Straks ovenfor sees Bokn Kirke. Saa videre .il (3 T.) Kopervik, (4 T.) Haugesund, (—5 T.) I(yngholmen, (5“Z; T.) I’jernagel paa Fastlandet, hvorfra Vei til Haugesund, (6 T.) Mosterhavn, 7 T.) Leir-vik, hvor gjerne korresponderes med Dampskib til Bergen, )g (8 T.) Smule (S. 224). Derfra langs den der omtalte Halvø og videre
