228— .Rute 32. Terøen. Herøen. Rosendal. udenfor den beskrevne Landevei op til (9 T.) Herøen (S. 226) og videre til Uskedalen og Rosendal som i Rute fra Bergen (nedenfor under b). H
bc Fra Bergen gaar Dampskibet indenfor den store Ø Sotra (Sartorø) i det smale Sund. Smlgn. S 206. Derpaa over Bjørneflorden. hvor i Ø. Samnangeoflorden gaar ind mellem Os og Fuse. Denne be- far-es af et eller flere særegne Dampskibe, og da tildels frem og tilbage fra Bergen paa samme Dag. Over BjørnefZjorden sees temmelig høie Fjelde. Paa dens n. Side sees Osøren ved 0s Kirke. 2 G. ugtlg. an- løbes Solstrand (S. 223). Søndenfor Fuse ganske vakre Fjelde; imod S. sees over den brede Fjord Tysnesøen og andre høie Øer. Mod V. lavere Øer. I Fjordens østre De1, omkring Særvold ved Strandvik, mere Vegetation; Landevei derhen fra Fuse. De forskjellige Skibe have her forskjellige AnIøbssteder: Bratholmen, Bokn,l Vaage, G0døsund (Godø- sund Hotel, Vært: A. Gullaksen; Fiskeri i Søen og i Fiskevande), med vakker Udsigt mod Folgefonnen, og Einingevik; tilsidst gjennem det trange Loksund, hvis Sider .ere beklædte med Løvskov. Paa Vestsiden de vakre Fje1de paa Tysnesøen (indtil 70O m.); i Ø. (tilv.) Fastlandet. Nymark anløbes. De fleste Skibe gaa langs Fast1andet ned til (3V2—4V2 T.) Terøen (Olsens Hotel), et Hovedpunkt i disse Fjordruter, en venlig liden Ø med Landhand1eri, kun ved et smalt Sund adskilt fra Fast1andet, paa hvilket Ølveshovden. Vakker Udsigt over mod den Fje1dryg, hvorpaa Folgefonnen ligger. Derfra over den brede Fjord mod (5—6îZ2 T.) Herman (S. 226), som undertiden anløbes; selv om dette ikke sker, styres dog næsten helt derned. Mod V. Søndhord1ands lavere Øer og Stord. Fjordens nordv. Side lavere. Paa de hurtigste Ture an1øbes hverken Tereen eller Herøen. En enkelt Gang an1øbes Berge i Ølve. Følgende Tidsangivel8er fra TerøenI Under Fastlandet svinges tilv. indenfor Skorpen, en smal Ø, tildels med skarpe, ret interessante Former, der for det Meste er nøgen; kun paa Nordspidsen lidt Skov. Bag Skorpen vakker Udsigt til Tysnessaata (739 m.). Paa Fast1andet Fjeldene grønne, Skjønt med taa Ti-æer; de øvrige Partier aldeles nøgne. Her ti1h. (IZ, T.) USkedalen (Kvarter hos Arnesen) ved en Dalaabning, som gaar ind mod S. I V. for denne interessant Skar. Fjeldvei til (5 T.) MatersfZjorden, S. 226. Videre langs Fastlandet indenom Snilstveitøen til (1 T.) DimmeIs- vik (meget godt Kvarter hos Fru Meidell), hvor Aamvikedalen gaar mod S. ind imellem Fjeldene. Fje1dve1 over Halen til Matersfjorden. res en stor 01nvei op til Bjømebøle og der- afstanden er ganske kort; men da her fra gaaes over Fjeldryggen til Matersfjor- 1kke er Bro over Btaaelven, maa der gjø— dens Bund, S. 226:. Fra Dimmelsvik med vakker Udsigt til de høie Fjelde, mellem hvilke især Melderskin i Baggrunden tager sig mægtig ud, medens man tillige foruden Aamvikedalen ser Guddalen og Hattebergdalen aabne sig, til (1“Zɔ T.) R0sendal, Baronerne Rosenkrans’s og Rosencrones gamle Gods, lige under de høie Fjelde Andersnuten, Malmangernuten og Meldersk”in (l582 m.). Under Malmangernuten Malmanger Præste- gaard. ROsendals Hotel (Vært: Samson Skaa1e). Rosendals nuværende Hovedbygning Park, med sjeldne og store Træer og en er opført af Baron Ludvig Rosenkrans, overordentlig Rosepragt. Rosenda1 er op- GrundIæggeren af dette Baroni, for omtr. rindelig dannet ved Sammensme1tning af 200 Aar siden. Betyde1ig Malerisam1lng; flere Sædegaarde med dertil hørendeBonde- Bygnmgen frembyder kun liden architek— gods, deriblandt Hatteberg, paa hvis Sted tonisk Interesse. Den omgives af en stor Rosendal nu ligger Ludv. Rosenkrans op-
