Rum 3O. Bergen 22l Huse, Saadan som disse engang vare, og medens i Tider-nes Lob Byens ’ W .k k H se under0—ik store Forandr1nger, hvorved det Gamle;„ans e nors e u — forsvandt, l)lev den gËmle Indretning opretholdt af de indvandrede Tyskere, W ’ dl af denne. hvis Samfund netop xar ordnet paa (xrun ag En Sammenligning mellem Byloven af 1276 og Tyskel)ryggens nu benyttede Bygninger viser, at disse aldeles ikke have været byggede i den samme S1il, som almindelig 1indes anvendt i de hanseatiske Stæder, men at den var helt og holden norsk. Ligesaa maa haves for Øie. at Kontoret først ved Slutningen af 16. Aarh. kan være kommet i fuld Be- siddelse af alle Gaarde paa Bryggen. af hvilke dere i lang Tid havde tilhørt norske Familier, som endnu eiede dem 1530—157O, enkelte ogsaa K“rker Heller ikke kan der her tænkes paa de bergenske Klostre og 1 . en inden faste Grænser afsluttet hanseatisk Kjøbmandskolon1. Hanse- ’ B Ind- aterne i Bergen vare ikke ved Mnre afspærrede fra den øvrige y. til l558 laa den norske Kommunes Raadhus midt i den ellers af tyske Kjøbmænd beboede Bydel. I)en tyske Kjobmandskoloni i Bergen var i “ l t .t af den norske Stat de j“acto anerkjendt Sam- M1ddelalderen nærmes e fund, som var henvist til en vis Del af Byen, men som aldrig havde “ ’ ’ V ’ ’ d dV for sig selv faaet nogen udelukkende jur1d1sk Ret til at bes1d e enne alene, skjønt Kjøbmændene rigtignok for det Meste optraadte, som om de havde saadan Ret. Det kan endogsaa være tvivlsomt, om de nogen- sinde eiede den Grund, paa hvilken Bryggens Gaarde vare opførte, og om de ikke derfor skulde have betalt en aarlig Grundskat, som de dog i Regelen vidste at unddrage sig for. Som ovenfor bemærket, var den Bydel, Tyskerne lidt efter lidt havde vidst at tilegne sig, den ældste De fortrængte derfra de norske Beboere, som efterhaanden bleve nød- sagede til at nedsætte Sig paa den tidligere ikke bel)yggede Strandside. der saaledes fra det 13. Aarh. af efterhaanden gik op i Byen. Den norske og den tyske Kommune holdt sig gjennem Aarhundreder aldeles adskilte. Mellem Bergens Raadmænd findes saagodtsom ikke et tysk Navn, og Kontoret optog aldrig nogen Nor-dmand. — Kontoret St“VI’0d(’8 i sin Velmagtstid af to ()l(Iermæn(l og et Raad af 18 Mænd, de saa- kaldte ‘4chtZener eller Achteien, med en Sekretær. Den store Forsam- ling af alle Kjøbmænd (ein ehrsamer Kaujmann) kaldtes die Morgev1— sprach-e. Ved Siden deraf dannede hver Gaards Beboere (Naehbarn) en ’ — En Stue i Finnegaarden er uforandret bibeholdt i sin Enhed for Slg. gamle Form, med de forskjellige Arbeidsrum, en —ytre og 1n(lre St-ut-, med de smaa Klever, hvori Folkene sov o. s. v. Resterne af detiTyske- brvggenS Gaarde værende Inventariu1n ere i nævnte Gaard samlede i delt hansealiske Musæum (S. 216). Til Kontoret hørte (l408—1766) Mariakirken (29 m. lang), i Byens nordligste Del, opført i l2. Aarh. Denne smukke Kirkes Skil) er l)ygget i RHD(îi)ll8Stîl med vakker Portal, Koret i SpidsbueStil; det sidste fra )mtr. 1250. Kirken er nu restaureret, med sine to slanke Taarne l11— eressant AltertavIe, 1ra den senere Middelalder. Kirketjeneren bor ’ eved i Dreggen Fra Mariakirken fører, parallelt med Bryggen, indover lg . V t lev-Almenningen ØVregaden, oprindelig Byens Hovedgade (l(mg- et er 5ræti hit efra), i Kontorets Magtper1ode en berygtet Gade. Det var em1ig aldrig tilladt dettes Medlemmer at gifte sig, idet Principalerne jemme i Tyskland frygtede for, at de da vilde blive knyttede med sine 1teresser til Norge. Følgen heraf blev den, at de førte et utugtigt 3vnet, der igjen gav de lndfød1e et meget daarligt Exempel. I 15. — h. a Usædeligheden i Bergen, hvis de derom bevarede . 16. Aar ma ’t1e1—retninger ere fuldt paalidelige, have gaaet over alle Grænsen Fra ’ “ C e1 Tid af have B—regaden sees t1lv. ned 1 de smaa Haver, de1 fra gamm
